Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wessel, Johan Herman, 1742–85, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette skete naturligvis ikke paa én Gang; de parodierede Stykker
stod endnu en Tid lang paa Repertoiret sammen med «Kjærlighed
uden Strømper», og Samtiden fattede lige saa lidt som Forfatteren
denne litterære Bedrifts fulde Betydning. Alle lod sig rive med.
af Stykkets umiddelbare Vittighed, medens de, der deri anede et
Angreb paa Tragedien som Genre, Tode, Baden, Wadum, nærmest
misbilligede denne Tendens. Men i Virkeligheden havde W. hos
os givet Dødsstødet til en hel Aands- og Poesiretning, der havde
sin Berettigelse paa sin egen hjemlige Jordbund, men overført paa
fremmed maatte blive rodløs og unaturlig.
Ligegyldig og uden Initiativ som W. efter sin egen bekjendte
Gravskrift var, ydede han aldrig mere noget, som svarede til
denne Debut. Som Rouget de l’Isle vaagnede han en Morgen og
var berømt; han leverede sit bedste strax og var udtømt med det
samme. Norske Selskabs Præmier fremkaldte, til Dels efter
engelske Forbilleder, hans to alvorlige Digte «Nøjsomhed» og «Ode
til Søvnen», af hvilke især det sidste er naturlig følt og let
versificeret uden dog i nogen udmærket Grad at hæve sig over Tidens
sædvanlige Reflexionslyrik. Hans Lystspil i holbergsk Stil «Lykken
bedre end Forstanden», 1776, er lige saa ubehændigt og skjødesløst
i sit Anlæg som mange holbergske Stykker, men savner ganske
Holbergs Vid og viser os, at den store Verskunstner ikke var
mindre stiv og tung i sit Prosasprog end de fleste af hans
samtidige. Samme Aar ramtes W. af en langvarig og haard
Fistelsygdom i den ene Kind, der ganske synes at have berøvet ham
Livsmodet og gjort ham yderligere tilbøjelig til at søge
Forglemmelse i Drik og uregelmæssig Levemaade, saa at han endog ofte
led ligefrem Nød. Et Lyspunkt var det, da Theaterdirektør
Warnstedt 1779 skaffede ham en tarvelig lønnet Bestilling som
Theateroversætter, der dog ikke bragte ham ud af hans trykkende Forhold,
især da han 10. Maj næste Aar ægtede en ikke ganske ung
norsk Pige, Anna Cathrine Bukier (d. 1812), Datter af Justitsraad,
Krigsbogholder Thomas B. Ved dette Ægteskab har W. vel
nærmest tænkt at sikre sig en Sygeplejerske, og skjønt hans faa
Udtalelser til og om sin Hustru ikke bekræfte Traditionen om hans
ulykkelige huslige Forhold, formaaede Hustruen dog ikke at knytte
ham til Hjemmet eller overvinde hans uheldige Tilbøjeligheder,
selv ikke efter at hun 1781 havde født ham en Søn. Hans
tidligere saa sorgløse Sind blev stadig tungere, og selv om han kunde
tø op i et muntert Lag, svandt Haabet om at se nye Frugter af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
