- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
431

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wessel, Theodor Vilhelm, f. 1842, Handelsmand og Industridrivende - Wessel-Brown, s. Brown (III, 135) - Wessely, Abraham, 1800–75, Dispachør og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opført. Her udviklede sig saa den her i Landet enestaaende,
kæmpemæssige Manufaktur-, Konfektions- og Udstyrsforretning, der
stadig har gjort Udvidelser; den skaffede sig over 50 Filialer i
Provinserne og slog desuden ind paa selv at fabrikere en meget
væsentlig Del af sine Handelsgjenstande. Ude paa Nørrebro fik
Firmaet i 1876 et Væveri (Vett, Wessel & Fiala), der i 1887 blev
til Dampvæveriet og Møbelstoffabrikken i Landskronagade, og i
1897 stiftedes Aktieselskabet «Magasin du Nords Møbelfabrik og
Kunstsnedkeri». Ideen til denne altomfattende Forretning fik W.
ved et Besøg paa Verdensudstillingen i Paris 1867, og i det hele
have hans mange Rejser, der førte ham til baade Ægypten,
Indien og Amerika, spillet en stor Rolle i Forretningens Udvikling.
1899 gik den hidtil private Forretning over til et Aktieselskab med
en Kapital paa næsten 8 Millioner Kr., og i dettes Bestyrelse fik
de tidligere Ejere selvfølgelig Sæde, men samtidig overdrog de
Direktionen til yngre Kræfter. W. er for øvrigt desuden Medlem
af Nationalbankens Repræsentantskab, af Bestyrelserne for Dansk
Husflidsselskab, Fængselsselskabet «Fængselshjælpen», Kjøbenhavns
Telefon-Aktieselskab samt en Del andre Aktieselskaber. 24. Okt.
1868 ægtede han Elise Margrethe Sørenson (f. 29. Dec. 1849 i Vejle),
Datter af Kjøbmand Hans Jordt S. og Charlotte Caroline f. Martini,
og døde 31. Juli 1905.

Illustr. Tid. 1899-1900, S. 119-20.
N. Malmgren, Danmarks industrielle Etabl. II, 176.

C. Nyrop.


Wessel-Brown, s. Brown (III, 135).


Wessely, Abraham, 1800-75, Dispachør og Politiker.
Han blev født 6. Nov. 1800 i Kjøbenhavn af jødisk Slægt som Søn af
Stadsmægler Moses W. (f. 1761 d. 1831) og Ficke f. Wallich (f. 1768
d. 1844). Han gik 1810-17 i Metropolitanskolen, blev næste Aar
Student (privat dim.) og tog 1824 juridisk Examen og 1830
Dispachørexamen. 1831 lod han sig døbe og blev s. A. Dispachør i
Kjøbenhavn. W. sluttede sig tidlig til den frisindede Bevægelse,
skrev i «Kjøbenhavnsposten» og tog ivrig Del i Trykkefrihedsselskabet.
Han var 1839 Medstifter af Dagbladet «Fædrelandet»
og Medudgiver indtil Juni 1841; han skrev dog endnu i en lang
Aarrække derefter Artikler om Finans- og Pengeforhold (under
Mærket A. W.). 1850 var W. Medlem af det Udvalg, der
udarbejdede Statutter for Østifternes Kreditforening, 1853 Medindbyder
til Kjøbenhavns Laanebank og 1857 Medstifter af Bikuben og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free