Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wessely, Hartwig, (hebraisk?: Naftali Herz Wesel), 1726–1805, Kjøbmand, Bibellærd, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Søn af den formuende og dannede Kjøbmand Behrend (Issaschar
Ber) W. og Jettle Beer, men kom allerede som spædt Barn til
Kjøbenhavn med Forældrene. Andre Medlemmer af den ansete
Familie havde alt før staaet i Forbindelse med og haft Ophold i
Danmark. For H. W.s Uddannelse blev det af Betydning, at han
af den kyndige Grammatiker Salomon Hanau, der en Tid levede i
Kjøbenhavn, indførtes i Bibelens Skjønheder og det hebraiske Sprogs
Finheder. Som ganske ung oversatte og kommenterede han paa
Hebraisk det apokrynske Skrift «Salomons Visdom», til Dels efter
Tilskyndelse af en kundskabsrig Onkel, den som Strømpefabrikant
bekjendte Josef Moses W. Efter at have studeret Thalmud i Altona
og lært Handelen i Faderens Hus gik han til Amsterdam, hvor
han virkede først som Forretningsfører for Filialen af et stort
Berliner-Hus, senere som selvstændig Kjøbmand. Han forfattede og
udgav her et grundigt Værk over det hebraiske Sprogs Synonymik.
Efter Faderens Ønske vendte han tilbage til Kjøbenhavn, etablerede
sig der og ægtede (1768) Sara Emanuel fra Hamborg (d. 1785),
Menigheden havde alt 1766 nydt godt af hans digteriske Evne,
i det han havde forfattet en hebraisk Kantate til den store
Synagoges Indvielse. Nu benyttede den ham som hebraisk og tysk
Taler, da den deltog i Hovedstadens Hyldest af Christian VII,
efter Struensees Fald, paa Kongens Fødselsdag 29. Jan. 1772. Ved
andre Handelshuses Fallitter mistede W. dog snart sin Formue og
rejste 1776 til Berlin, hvor han først levede som Forretningsfører,
senere, ofte i trange Kaar, som Privatmand, stedse i høj Anseelse
baade hos Trosfæller og hos Kristne for sine udstrakte Kundskaber
og sin rene Karakter. I Berlin kom han i nær Berøring med
Moses Mendelssohn og dennes Kreds, i det han dog efter
Mendelssohns Død advarede dennes Disciple mod alt for ivrig Reformlyst.
Selv stedse strængt rettroende understøttede han dog ved sine
Bidrag deres hebraiske Tidsskrift «Samleren» (IV, 619). Til Brug
for Mendelssohns store Pentateuchudgave skrev han en lærd og
skarpsindig Fortolkning af 3. Mosebog; for Menigheden forfattede
han alle de i hin Tid til Kongehuset rettede Hyldingsdigte. Ældre
og yngre samlede sig for at høre hans begejstrede Foredrag om
Jødedommen. Med stor Glæde hilste han Kejser Joseph II’s
liberale Bestræbelser over for Jøderne, kom ved sine Skrifter herom i
Berøring med de norditalienske Jøder og en Tid i Strid med de
polsk-russiske Rabbinere, der frygtede for Følgerne af Kejserens
Planer. Den betydeligste Prøve paa sin fuldkomne Beherskelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
