- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
451

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF)

[Read further instructions below this scanned image.]

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Theori» – den foran nævnte «Mortalität und Morbilität», hvis
2., helt omarbejdede, Udgave (1901) er et ret fuldstændigt
Kompendium over Æmnet. Saa vel i disse Arbejder som i talrige
monografiske Afhandlinger i inden- og udenlandske Tidsskrifter har
W. leveret højst værdifulde Bidrag til Statistikkens Methode, til
Læren om Sygdommenes Arvelighed, til forskjellige Livsforsikringsproblemer
m. v. I den frodige Udvikling, Befolkningsstatistikken
er undergaaet i de seneste Aartier, har W. haft sin væsentlige
Andel – ikke mindst gennem de socialstatistiske Undersøgelser,
han har gjennemført i Samarbejde med M. Rubin, nemlig om
«Landbefolkningens Dødelighed» (1886) og «Ægteskabsstatistik paa
Grundlag af den sociale Lagdeling» (paa Dansk og Tysk, 1890).
– Som Nationaløkonom slutter W. sig nærmest til den østerrigske
Skole, hvis Opfattelse af de økonomiske Grundproblemer han har
Fortjenesten af at have gjort tilgængelig for danske Læsere
(«Indledning til Studiet af Nationaløkonomien», 1891), men han tager
ikke som de østerrigske Økonomer Afstand fra Benyttelsen af
mathematiske Symboler som Hjælpemiddel. Til Økonomiens Methodelære
har han, foruden i det nys nævnte Skrift, givet Bidrag i
Afhandlingen «Mathematikken i Nationaløkonomiens Tjeneste»
(Smaaskrifter tilegnede A. F. Krieger, 1887), til Finansvidenskaben i
Afhandlingen «Grundlaget for Beskatningen» (Nationaløkonomisk Forenings
Festskrift, 1897) og til Økonomiens Historie i «Den ældre
Nationaløkonomis Opfattelse af det sociale Spørgsmaal»
(Universitetsprogram 1896). Mangfoldige større og mindre Afhandlinger fra W.s
Haand findes spredte rundt om i Tidsskrifter og Samleværker; oftest
og aabenbart med Forkjærlighed dvæler han ved Skildringen af
sociale Tilstande og af Nydannelser i Samfundslivet;
Arbejderforsikringen i dens forskjellige Former har i W. en varm og
forstaaende Talsmand. – I sit videnskabelige Arbejde som
overhovedet i hele sin Virken har W. i ualmindelig Grad Blikket aabent
ud imod den store Verden. Ligesom hans litterære Arbejder
hyppigere fremkomme paa fremmed Sprog end paa Dansk – hvad
Æmnernes Art og den snævert begrænsede Læsekreds her hjemme
jo i øvrigt næsten gjør til en Nødvendighed –, saaledes søger
han ikke sit Stof fortrinsvis inden for et begrænset Omraade, men
hans lagttagelsessans og Interesse er vaagen over for enhver nok
saa fjærn og afsides Krog af det menneskelige Samfund, hvad der
i ikke ringe Grad har særpræget hans Værker og hans
Forfatterpersonlighed. W. er Medlem af flere udenlandske Selskaber og fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:45 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free