Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westergaard, Niels Ludvig, 1815–78, Orientalist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
End videre havde han faaet Oplysning om, at der endnu paa
enkelte Steder i Persien, navnlig i Byerne Yezd og Kirman, skulde
findes Tilhængere af den Zoroastriske Religion, Gebrer, som
Perserne kalde dem. Han fik dette bekræftet ved et Ophold i begge
disse Byer, hvorved han skaffede sig interessante Indblik i disse
Folks nu for øvrigt ret hensygnende religiøse Liv (et Brev herom
fra W. er trykt i Journal of the R. Asiatic Society VIII, 349 ff., 1846).
Disse Rejser, og navnlig hans sidste Ophold ved
Naksh-i-Rustam i voldsom Hede i Begyndelsen af Juli Maaned, paadrog
ham imidlertid gjentagne Feberanfald, som han vel fik saa vidt Bugt
med, at han kunde fortsætte Rejsen til Isfahan, hvor han ankom
26. Juli og tog ind hos den katholske Biskop, en Italiener Padre
Giovanni. Men strax da han her steg af Hesten, vendte Feberen
tilbage, og der udviklede sig en Underlivsbetændelse og en
Sygdom i Leveren, som bragte ham Døden nær. Der fandtes ingen
Læge og kun lidet Medicin; men takket være hans kraftige Natur
og Jærnvilje og Biskoppens omhyggelige Pleje naaede han dog
saa vidt, at han i Begyndelsen af Sept. kunde flyttes til et sundere
Opholdssted hos den armeniske Ærkebiskop, hvor han atter fandt
den kjærligste Pleje. 27. Sept. kunde han fra Isfahan drage til
Teheran, hvor han ankom 9. Okt. og tilbragte næsten en Maaned,
dels hos den engelske, dels hos den russiske Gesandt, endnu for
største Delen sengeliggende. Over Kazvin og Tabriz forlod han
Persien, og efter at have tilbragt nogle Uger i russisk Karantæne
ved Armeniens Grænse ankom han Nytaarsdag 1844 ved godt
Helbred til Tiflis. Her fra gik Rejsen op gjennem Rusland til
Moskov og St. Petersborg, hvor han atter var farlig syg, og over
Berlin og Bonn kom han endelig i Maj 1844 tilbage til
Kjøbenhavn.
Kort efter sin Hjemkomst blev han 1844 udnævnt til Lektor
ved Universitetet og 1845 til extr. Professor i indisk-orientalsk
Filologi. 1850 blev han ord. Professor. Hans Lærervirksomhed maatte
efter Sagens Natur væsentlig bestaa i Undervisning i Sanskrit, der
som Regel gaves i hans Hjem, og mange ville med Taknemmelighed
mindes hans grundige Vejledning i dette Sprog, med hvilket han
var i sjælden Grad fortrolig. Ogsaa alt, hvad der ellers vedrørte
Universitetet, tog han sig af med stor Iver og Interesse, navnlig
efter at han i 1854 var bleven Medlem af Konsistorium. 1867-68
var han Universitetets Rektor. 1869 fik han Titel af Etatsraad.
Af det Udbytte, W. havde hjembragt fra Rejsen, var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
