- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
474

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weybye, Poul, 1671–1739, Zahlkasserer - v. d. Weyde, Hans Elias, 1691–1759, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Forening med den en Gang rige Kjøbmand i Skien Nils Josten,
og da disse slugte, hvad han af egne Midler kunde opdrive, gjorde
han ham Forstrækninger af Zahlkassen under Form af Forskud. W.s
Bo, der allerede 1711 var i Underbalance, maatte endelig opgives i
1722, da Josten skyldte den kongelige Kasse over 50000 Rdl. De
bleve begge satte paa Akershus, hvor Josten døde, og W., der ikke
kunde faa sin Gjæld dækket, hensad til Juni 1733, da han under
Kong Christian VI’s Rejse i Norge blev frigiven, hvorefter han og
hans anden Hustru boede i hans Svigermoders Hus i Christiania,
indtil han afgik ved Døden 18. Nov. 1739. – Han var gift 1. med
Margareta Maria Waach (d. 1711), vistnok en Præstedatter fra Næs
i Hallingdal, og 2. (22. Sept. 1716) med Maria Collett (f. 27. Nov.
1695 d. 17. Nov. 1762), Datter af Kommerceraad James C. (IV, 50).
Hun ægtede 1741 Peter Resen, Justitsraad og Magistratspræsident
i Christiania (f. 1692 d. 1743).

A. Collett, En gammel Christiania-Slægt S. 82 ff.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


v. d. Weyde, Hans Elias, 1691-1759, Officer, var født
30. Sept. 1691 i Citadellet Frederikshavn; hans Forældre vare
Kapitajn Rudolf v. d. W., af en gammel, oprindelig flamsk
Officersfamilie, og Alhed Berte Lund, en Borgerdatter fra Skaane. 15 Aar
gammel blev Sønnen «sat i Mondur» ved Prinsen af Hessens (fra
1714 sjællandske) hvervede Infanteriregiment, hvor han tjente i
37 Aar og blev Fændrik 1710, Sekondlieutenant 1711, Premierlieutenant
1717, Kapitajnlieutenant 1729, Kapitajn 1730 og Major 1739.
Han gik af med Oberstlieutenants Karakter 1744, men fik 1752 ny
Ansættelse som Kommandant paa Gottorp, hvor han døde 22. Avg.
1759. Han havde 1709-20 gjort den store nordiske Krig med i
Skaane, Nordtyskland og Norge, havde vist sig som en brav og
tapper Soldat og var flere Gange bleven saaret. Ogsaa i
Expeditionen til Hannover 1741-42 havde han taget Del. Han var gift
1. (12. Febr. 1727) med Berte Marie f. Schmidt (d. 7. Jan. 1739),
Datter af Kapitajn Johan Georg S. til Lyngholm; 2. (22. Sept. 1745)
med Edele Ermegaard f. Pors (f. 11. Dec. 1720 d. 11. Nov. 1746),
Datter af Oberst Claus Enevold P. (XIII, 231).

Gjennem sin 1. Hustru arvede W. den lille Sædegaard
Lyngholm i Thy, som han solgte 1754. Her nedskrev han under sit
Otium 1744-50 ret udførlige Optegnelser om sit Liv, der
oprindelig kun vare bestemte for hans Børn, men som have ikke ringe
Interesse som et Øjenvidnes Beretning om de nævnte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:32 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free