- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
479

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weyse, Christoph Ernst Frederik, 1774–1842, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Musikkens Theori synes hun at have haft Interesse; i det mindste
findes hun blandt Subskribenterne paa G. M. Telemanns
Generalbaslære (1773). W.s Morfader, Bernhard Christopher Heuser (d. 1799),
af hvem der kjendes nogle Lejlighedskantater, var i sin Tid
Kantor i Glückstadt og blev o. 1763 forflyttet til Hovedkirken i Altona,
hvor han tillige var Lærer ved det derværende Gymnasium
Christianeum og underviste i Religion, Geografi, Latin og Sang, thi
hans Disciple vare tillige Kordrenge, og han maatte med dem
paa Festdage opføre Kirkemusik. Den lille W. havde en smuk og
omfangsrig Diskantstemme og blev derfor tidt benyttet til
Solistpartier, og den gamle Bedstefader, der var en fyrig Musikenthusiast
og var henrykt over at have opdaget Drengens store musikalske
Begavelse, gav ham fra 1782 af Undervisning paa Violin og Klaver,
saa godt han formaaede; efter W.s Sigende var Bedstefaderen ikke
videre dygtig paa Klaveret. Men W. øvede sig meget flittig paa
dette Instrument og opnaaede snart en saa betydelig Færdighed,
at han alle Vegne blev vist frem som et musikalsk Vidunderbarn.
Særlig forbavsedes man over hans Evne til at kunne spille alt fra
Bladet, selv i det hurtigste Tempo. Da hændte det en Dag, at
en alvorlig Musikelsker, daværende Syndikus, senere Borgmester i
Altona, Caspar Siegfried Gaehler, der selv havde lært at spille af
den berømte Phil. Em. Bach, forelagde W. et Præludium af Joh.
Seb. Bach. Her kom vor unge Vens Færdighed til kort, men
dette havde den gode Følge, at hans Øjne aabnedes for, at der
existerede anden og højere Musik end Datidens Modekompositioner,
og han laante af Gaehler alt, hvad denne besad af J. S. Bach og
P. E. Bach.

Uden at kjende videre til Musikkens Theori komponerede W.
i sit 13. Aar nogle Smaasange og et Par Klavertrioer, som han
selv syntes klang godt; ogsaa hans senere saa eminent udviklede
Gave til at kunne improvisere paa Klaver begyndte at vise sig.
I øvrigt levede han i sin Fritid et fantastisk Drømmeliv, skrev
Komedier for sit Marionettheater og læste Romaner i Smug. Men
nu stundede den Tid til, da han skulde konfirmeres og derefter
vælge sig en Levevej. Musikus vilde han være, og han fik
Medhold af Bedstefaderen og til Dels ogsaa af Moderen. Kort efter
Konfirmationen døde Moderen (Juli 1789), og den snusfornuftige
Stiffader satte da igjennem, at W. blev anbragt i Kjøbmandslære.
Efter 8 Dages Forløb fik han dog sin Afsked, thi Kjøbmanden
saa hurtig, at den unge Mand ikke egnede sig til at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free