- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
482

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weyse, Christoph Ernst Frederik, 1774–1842, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lægge sig mere efter Vokalkomposition, end han hidtil havde gjort;
i hans «Vermischte Kompositionen» (Kjøbenhavn 1798) findes
foruden et Par Sonater, en Scherzo osv. kun nogle Smaasange,
nærmest i Smag med Schulz’ « Lieder im Volkston». Han fik Lyst
til at prøve sig som dramatisk Komponist og havde allerede faaet
en Del af sit Syngespil «Sovedrikken» færdig, da Skæbnen i
Marts 1801 med tung Haand greb ind i den 27aarige Mands
Livsplaner. Han var bleven Musikinformator for Døtrene af den rige
Grosserer P. Tutein paa Hjørnet af Kjøbmagergade og
Klareboderne. Mellem den næstyngste Datter, den 18aarige, skjønne
og meget musikalske Julie Tutein og W. udviklede der sig et
inderligt Kjærlighedsforhold, men dette blev brudt ved en haard
Indgriben af hendes pengestolte Fader. Fra hendes Side var
Smerten maaske ikke saa dyb og vedvarende, thi 3 1/2 Aar senere
ægtede hun en rig hollandsk Kjøbmand, H. Noltenius. Paa W.
derimod virkede Sorgen over hans fejlslagne Forhaabninger med
en saadan Magt og fremkaldte en saa mørk Melankoli, at han
efter sit eget Udsagn «blev ligegyldig for alt, fortsatte kun
mekanisk sine Forretninger for at erhverve Brødet og førte i
bogstaveligste Betydning et rent Planteliv». En enkelt lille vemodig
Romance: «Der Eichwald brauset» haves dog – hvilket Weyses
Biograf, Berggreen oplyser – fra den Tid som et Minde i Toner
om W.s dybe Hjærtesorg, der førte til, at han forblev ugift hele
sit Liv.

3 sørgelige Aar hengik saaledes. Dog bragte Nägelis
manende Opfordring til W. om igjen at levere et Bidrag til
«Répertoire des clavicinistes» ham til at mande sig op og at komponere
de 4 herlige Allegri di bravura, som findes i 16. Suite og senere
ere udkomne i Kjøbenhavn i revideret Udgave. Man tør vist
formode, at han i disse, – hvoraf navnlig den tredje (i Es-Dur,
Allabreve-Takt) imponerer ved sin Kraft og den fjerde (i F-Moll)
ved sin Fortvivlelse, – har søgt at skildre sin Kjærligheds
forskjellige Fraser. Men derefter sank han igjen ned i sin forrige
Lethargi. Først i Maj 1807, ved Opførelsen af Mozarts «Don
Juan», som da for første Gang gik over den danske Scene, vakte
Gjenfærdsscenen ham til nyt Liv. Det slog ned i ham som et
Lyn, hvordan han i mange Aar havde forspildt sit Liv ved sin
aandelige Døs. Han tog igjen fat paa «Sovedrikken», (hvis Text
Oehlenschläger havde bearbejdet efter det tyske) fuldendte den,
og ved Opførelsen 21. April 1809 blev den modtaget med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free