- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
483

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weyse, Christoph Ernst Frederik, 1774–1842, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stormende Bifald. Publikum jublede over de friske og originale
Melodier, der strax sang sig ind i Hjærterne. Hvem kjender ikke
«De klare Bølger rulled», «Skjøn Jomfru, luk dit Vindue op» og
«Det blanke Sværd»? Ogsaa skal fremhæves det fyrige
Vandmøllerkor, den glimrende Finale i 1. Akt, der kulminerer i den
7stemmige Sats og de to naive, men morsomme Figurer, Brause
og Saft, med deres Arier. Alt i alt blev Stykket ligesom det senere
«Et Æventyr i Rosenborg Have» til hvad man kalder et
Kassestykke og har i mange Aar været paa Repertoiret. Indtil 30. Maj
1874 er det opført 100 Gange. Det Held, W. havde som komisk
Syngespilkomponist, fristede ham til ogsaa at forsøge sig i den
alvorlige Genre. Syngespillet «Faruk» (Text af Oehlenschläger),
opført 30. Jan. 1812, holdt sig vel ikke i Længden paa Repertoiret,
muligvis baade paa Grund af Textens og Udførelsens Mangler;
det oplevede fra 1812-34 kun 10 Forestillinger, men det nydelige
Alfekor «Risler, alle Bølger smaa» glæder os endnu, ligesom
ogsaa det smukke Kor «Salige Fader Achmet» flere Gange er
opført i Cæciliaforeningen. 1814 komponerede han «Ludlams Hule»,
som blev opført 30. Jan. 1816. Den lidenskabelige litterære Kamp,
som den Gang herskede, og Baggesens vittige persiflerende Kritik
af Oehlenschlægers paa mange Punkter rigtignok gyselige Text
gjorde, at dette Æventyrdrama ikke kom til den Ret, som det
paa Grund af W.s mesterlige Musik fortjente. Ingen, der har
hørt den, vil let glemme den Kolorit, som W. har lagt over de
prægtige Skottekor, Balladen: «Der er en Ø i Livet» og fremfor
alt den aandeagtige Musik til Melodramerne, hvor for første Gang
(en Snes Aar før end J. P. E. Hartmanns «Der Taucher»)
Deklamationen er lagt under strængt rythmisk angivne Noder. Trods al
Spot, ja endog en Udpibning, arrangeret af Baggesens Parti (27. Febr.
1819), opnaaede dog «Ludlams Hule» indtil 18. Marts 1861: 24
Opførelser, og af Sangene ere jo: «Vil du være stærk og fri»,
«Tommeliden», «Piben lyder, Trommen skralder» og «Hr. Oberst, en
Skotte maa slaa for sit Land» gaaede over til at blive Folkets
Ejendom. Den første er med Ingemanns fra 1816 underlagte Text
«Dannevang, med grønne Bred» bleven en Nationalsang. Det er
før nævnt, at W. brugte en af sine Ungdoms Symfonier, nemlig
Nr. 4 i E-Moll, som Ouverture til Tragedien «Macbeth» i den
underlige Schillerske Bearbejdelse; derimod var den øvrige Musik
ny. Navnlig udmærker sig den skjønne Borgvægtersang «Den
mørke Nat forsvunden er», der danner en saa velgjørende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free