- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
484

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weyse, Christoph Ernst Frederik, 1774–1842, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Modsætning til den uhyggelige i Shakspeares Aand komponerede
Hexemusik. Tragedien er fra 1817-1860 gaaet 33 Gange og ved
Gjenoptagelsen i 1893 (med Emil Poulsen i Titelrollen) endnu
11 Gange.

Af Samarbejdet med Oehlenschläger var W. bleven kjed, og
da han i 1819 af Kongen havde faaet en aarlig Komponistgage
paa 1000 Rdl. – herfor skulde han gjøre Fyldest dels ved at
levere den Kantatemusik til de store Kirkehøjtider, som alt fra
Slutningen af det foregaaende Aarhundrede var indgaaet som et Led
af Gudstjenesten, dels ved at komponere Festoperaer (til Kongens
Fødselsdage) – modtog han fra Theaterdirektionen C. J. Boyes
Text til «Floribella», et lige saa udramatisk Arbejde som samme
Forfatters «Elisa». W.s ædle og mange Steder højst karakteristiske
Musik, som f. Ex. de interessante Unisono-Kor af Maurere,
Romancen «Fuglen tier, Skoven hviler» og Alfemusikken, kunde des
værre ikke holde Stykket oppe, og efter 9 Opførelser 1825-27
henlagdes det. «Musikforeningen», som blev stiftet paa W.s
Fødselsdag 1836, udgav Aaret efter et Klaverudtog af Stykket og har
senere ofte opført Udvalg af det ved sine Koncerter. Hans
næste dramatiske Arbejde, «Et Æventyr i Rosenborg Have»,
havde derimod en stor Succes. J. L. Heibergs aandrige og
morsomme Text og W.s med nænsom Haand illustrerende Musik
indgik her en «tæt Forening af Ord og Toner». I Begyndelsen
syntes mange nok, at med Undtagelse af nogle af Sangene som «Man
siger Hjærtet har ej Rum», Slutningssangen og den ypperlige,
senere indsatte «En Elskovs Erklæring» savnedes det melodiøse
Element; men efterhaanden fik man Ørerne op for de mange fine,
karakteriserende Træk, som W. har anbragt selv i de kombinerede.
Stykker. Og den livlige Ouverture er ret et Mønster paa en
Lystspilouverture; uden at være potpourriagtig – hvilken Form
W. ringeagtede – giver den et helt lille Tonemaleri af Livet i
den gode, gamle «Kongens Have», hvor man hører Børnenes
muntre Leg og Vindens Sus i Træernes Kroner, ja end ikke de
fjærne Signaler ovre fra Exercerpladsen mangle! Denne muntre
Operette, hvori W.s ejendommelige Humor saa tydelig aabenbarer
sig, er endnu ligesom Kuhlaus «Elverhøj» et af vore patriarkalske
Yndlingsstykker; fra sin første Opførelse 26. Maj 1827 indtil 15. Maj
1893 er den gaaet paa det kongl. Theater i alt 140 Gange og
endvidere paa Dagmartheatret 21 Gange (1903-4). Hans sidste
Arbejde for Scenen var den romantiske Opera «Festen paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free