- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
485

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weyse, Christoph Ernst Frederik, 1774–1842, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kenilworth», opført 6. Jan. 1836. Texten var af H. C. Andersen, hvem
W. havde taget sig meget af. Fra Komponistens Side var det et
dygtigt Arbejde med gode Intentioner, udtryksfuld Deklamation
og Karaktertegning, men Texten manglede dramatisk Nerve, og
Stykket blev efter 7 Opførelser endnu samme Aar lagt hen. Som
de bedste Partier kan fremhæves den smukke flydende Ouverture,
der oftere er spillet i Musikforeningen, den bekjendte Vise om
Amerika og Finalen af 2. Akt, hvor de forskjellige Karakterdanses
Melodier med polyfon Kunst forenes i et Ensemble. Samfundet
til Udgivelse af dansk Musik har udgivet et Klaverudtog af denne
Opera.

Siden 1802 havde W. ikke optraadt offentlig som Klaverspiller,
men som en feteret Gjæst i Datidens anseteste Selskabskredse,
saaledes i det Constantin Brunske, det Gyllembourg-Heibergske,
Waage-petersenske Hus, hos Familien Hertz i Roskilde og hos Stampes
paa Nysø – thi længere Udflugter fra W.s kjære Kjøbenhavn
vare ham imod, – satte han tidt de taknemmelige Tilhørere i
Henrykkelse ved sine Improvisationer, hyppigt i kontrapunktiske
Former, i vanskelige Taktarter, ja stundum over de særeste
Themaer. Den store Pianovirtuos I. Moscheles, som 1829 besøgte
Kjøbenhavn og selv var en habil Improvisator, forbavsedes over
W. s eminente Dygtighed og opfordrede ham – ligesom i sin Tid
Reichardt – til at nedskrive sine Fantasier. Denne Opfordring
fra en Kjenders Side gav Impulsen til W.s store og vanskelige
Allegro di bravura i A-Moll, Op. 50, tilegnet Moscheles (1831).
Samme Aar skrev W. for den aandfulde Klaverspillerinde Fru
Josephine Tutein, f. Siboni (XV, 564), sine bekjendte 8 Etuder Op. 51
og 1837 de 4 Etuder Op. 60, tilegnede Nic. Gerson. Begge disse
stemningsfulde Hæfter give, uagtet de ere i den bundne
Etudeform, vistnok en god Antydning af W.s mærkelige Klaverimprovisationer. Særlig Interesse har den dejlige F-Moll-Etude af Op. 60
ved de Berøringspunkter, den har med den sidste af de tidligere
nævnte 4 Allegri di bravura i Répert. des clavicinistes. Den er
ligesom en Efterklang af Komponistens Ungdomskjærlighed, men
her i en afklaret og afdæmpet Belysning. Rob. Schumann har
omtalt W.s Etuder som hidrørende fra «en original Aand, der staar
aldeles selvstændig, maaske kun noget beslægtet med Beethoven».
Paa Orgel var W. en ikke mindre genial Improvisator. J. M. Thiele
omtaler i sine Livserindringer en Juleaftensstemning i Roskilde
Domkirke, hvor W. – under et af sine hyppige Besøg i Provst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free