- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
490

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weze, Johan, –1548, Ærkebiskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kardinal Poul de Cecis ikke uden et Vederlag af 4000 Dukater
vilde afstaa sine formentlige Rettigheder til Ærkestiftet. I den
korte Tid, W. var i Besiddelse af Ærkestolen, udrettede han næppe
meget i gejstlig Henseende; han kom i en heftig Strid med Officialen
Hans Skovgaard (XVI, 65) og var som fremmed og ved Kongevilje
indtrængt Biskop vistnok ilde set af sit Kapitel. I den skibbyske
Krønnike kalder Poul Helgesen ham «en stundesløs Vindmager,
Døgenigt og Rænkesmed»., men Christian II og hans Omgivelser
satte stor Pris paa ham og skildre ham som en fuldendt
Verdensmand, der forstod med stor Snildhed at sno sig mellem Fyrster
og indvirke paa dem i de Sager, han havde i Hænde, selv om
han følte sin egen Overlegenhed og «var en hastig og meget
egensindet Mand», som det ikke altid var let at komme ud af
det med. Ved Siden af sin gejstlige Stilling brugtes han derfor
meget af Kong Christian i verdslige Anliggender og blev strax
indsat som Lensmand paa Helsingborg.

Da Christian II i April 1523 forlod Landet, sendte han W.
til Rom for at virke baade i Kongens og sine egne Sager.
Kardinal de Cecis, Johan Potentia, Arcimboldus og den ligeledes
fordrevne Ærkebiskop Jørgen Skodborg modvirkede ham dog i høj
Grad. Kardinalen lod ham endogsaa kaste i Gjældsfængsel for
de 4000 Dukaters Skyld; vel kom han ved andre formaaende
Venners Hjælp ud af Fængselet, men maatte dog næsten hemmelig
12. Jan. 1524 snige sig ud af Rom, da han af Christian II var
kaldt til Tyskland, hvor han ledsagede Dronning Elisabeth til
Rigsdagen i Ntirnberg og derpaa som Kongens Hovedudsending deltog
i de forgjæves Underhandlinger i Hamborg og i Lybek om
Kongens Gjenindsættelse. I Juni fulgte han Dronning Elisabeth tilbage
til Nederlandene. Han brugtes af Kongen til hemmelige Sendelser
til Kejserens Fjender, Frants I af Frankrig og Hertugen af Geldern,
men paa Grund af sin Pengeforlegenhed søgte Kongen at faa ham
anbragt i Kejserens Tjeneste. Han sendtes derfor i Aaret 1525
til Spanien for at virke baade for sine egne og Kongens Sager.
Han kom her ogsaa i fortroligere personligt Forhold til Kejseren,
der dog endnu ikke tog ham i sin Tjeneste, men henviste ham
til Lokalregeringen i Mecheln, hvor W. i den følgende Tid i
Regelen opholdt sig, senere knyttet til den unge Prins Hans’
Hofstat. I Spanien havde W. udvirket, at Kejseren overdrog
Hertug Henrik af Llineburg at sørge for Kongens Gjenindsættelse i
hans Riger. W. var efter sin Tilbagekomst til Nederlandene i April

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:45 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free