- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
492

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weze, Johan, –1548, Ærkebiskop - Whitte, Hans, 1681–1728, Præst, pædagogisk Forfatter - Whitte, Hans Kofod, 1810–94, Filolog og Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1548 og skal ligge begravet i Klosteret Königsfelden («Kungsfelde»)
i Kanton Aargau.

Huitfeldt, Bispekrønike.
Pontoppidan, Ann. eccl. Dan. II, 406 ff.
Allen, Breve til Chr. II’s og Fred. I’s Hist. I.
Diplomat. Norv. passim.
Lanz, Correspondenz des Kaisers Karl V, II.

A. Heise.


Whitte, Hans, 1681-1728, Præst, pædagogisk Forfatter,
fødtes 1681 og var Søn af Hans W., Vicepastor i Frosten nær
Throndhjem, og Lucie Stensdatter Meldal. Han dimitteredes fra
Throndhjems Skole 1698, tog 1700 theologisk Attestats og 1706
Magistergraden. W., der var i Besiddelse af usædvanlige Læregaver, holdt
i Kjøbenhavn private Kollegier, som bleve flittig besøgte saa vel af
Studenter som andre; de havde til Gjenstand den politiske Historie
og Geografien. Desuden oprettede han en Privatskole, der fik
mange Disciple, men ogsaa mødte Modstand. Under denne
praktiske Virksomhed udgav han dels paa Latin, dels paa
Modersmaalet en Række Smaaskrifter om Sprogundervisningen samt en
paa Dansk affattet latinsk Grammatik for Begyndere. Han var
en af de første hos os, som paaviste Nødvendigheden af, at
Skolen optog Modersmaalet blandt sine Fag, og gav Vink om
Fremgangsmaaden derved. Sin Befatning med Skolevæsenet opgav
han for bestandig, da han 1710 blev Skibspræst paa en
Ostindiefarer. 1714 udnævntes han til Sognepræst i Manger i Bergens
Stift, hvor han døde 10. Marts 1728. Gift 1. (1715) med Anne
Marie (d. 1726), Datter af Johan Madsen, Sognepræst i Lindaas, og
Anne Hansdatter, 2. (1727) med Helene Munthe, Datter af
Ludvig M., Sognepræst i Vik, og Karen Leganger.

Lampe, Bergens Biskopper og Præster I, 356.
N. M. Petersen, Bidr. t. den dsk. Litteraturs Hist., 1. Udg., III, 54 f.
H. Munthe, Efterretn. om Fam. Munthe S. 244.

A. E. Erichsen.


Whitte, Hans Kofod, 1810-94, Filolog og Skolemand,
var en Søn af Toldkasserer i Korsør Peter Bernholt W. og Hustru
Marthe Margrethe Marie f. Kofod, en Datter af Mads K., Præst i
Hasle og siden Rektor i Rønne. Han blev født i Korsør 8. Febr.
1810, og efter at have modtaget Privatundervisning hjemme dels
af Faderen, dels af Sognepræsten, Provst Thestrup, kom han i
Huset hos sin Morbroder, Overlærer ved Metropolitanskolen Hans
Ancher Kofod (IX, 339), som i Okt. 1824 satte ham i denne Skole.
1828 tog han Examen artium ved Universitetet, næste Aar filosofisk
Examen og studerede derpaa Filologi; han var Alumnus paa Borchs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free