Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vibe, Ditlev, 1670–1731, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arvefjende var det eneste Middel til at lamme den for Danmark saa
skadelige svensk-gottorpske Politik. Som sin Kollega i Konseillet
Chr. Sehested, der i Følge sin Embedsstilling som tysk
Oversekretær var Udenrigsminister, var han overbevist om, at Sverige, hvis
det fik Bugt med Rusland, strax vilde vende sine Vaaben mod
Danmark. Det er Sammenholdet mellem disse to Mænd,
repræsenterende den nationale Politik i Kongens Raad, der fik den
afgjørende Indflydelse i de følgende Aar, i Modsætning til C. Lente
og J. G. Holstein, der af politiske og finansielle Grunde fraraadede
Krigen. Det var Aar, rige paa Spænding og paa Handling hos V.
som Kongens højre Haand; 1711 var han delegeret til Underhandling
med Zaren, 1712 maatte han ved sin Herres Side i den uhyggelige
Decembernat redde sig fra Gadebusch, og store Kraver der
under Krigens vexlende Gang stillet til hans Evner og Arbejdskraft.
For ham, hvem en saa væsentlig Del af Ansvaret for Krigens
Begyndelse paahvilede, vare Sejrene næsten mere end for de
kæmpende en Kilde til Glæde, og det fortælles, at han efter Slaget
ved Dynekilen 1716 tog General Dewitz paa Sengen og kyssede
ham gjentagne Gange uden i lang Tid at kunne fremføre et Ord
for lutter Jubel, saa Generalen først troede, at der maatte være
hændet en stor Ulykke. Da det efter mange Vanskeligheder
lykkedes Frederik IV og Zaren i Maj s. A. at blive enige om en
Sammenkomst i Hamborg for at forhandle om en fælles Aktion
imod Sverige med et Angreb i Fjendens eget Land, var V., hvis
Raad bestandig gjaldt mest hos Kongen, den Minister, der fra
dansk Side ledede Underhandlingerne. Og ligesom for 7 Aar
siden var V. højlig stemt for Samvirken med Rusland, i hvilken
Opfattelse han støttedes af Sehested, der for øvrigt ikke deltog i
Forhandlingerne. Ved en Traktat, dat. Altona 3. Juni, enedes
man om en Landgang i Skaane, der, som bekjendt, ikke blev til
Virkelighed, da de allieredes gjensidige Mistænksomhed under
Zarens paafølgende Ophold i Kjøbenhavn hindrede Udførelsen af
denne Plan. Man kan tænke sig, hvilken Skuffelse dette har
været for V., og hans Frygt for Fremtiden maatte i de nærmest
paafølgende Aar voxe, efter som Sveriges Fjender, Zaren og
England-Hannover, fulde af Forbitrelse paa hinanden, hver for sig
søgte at slutte Fred med Sverige. Ruslands i Foraaret 1718 med
Sverige aabnede Underhandlinger paa Aalandsøerne benyttedes af
England til at paa virke Danmark til et afgjørende Brud med Zaren.
Under disse «tvivlsomme og epineuse Konjunkturer», da det for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
