Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vibe, Ditlev, 1670–1731, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederik IV gjaldt at træffe et afgjørende Valg, greb han i
Efteraaret s. A. til den enestaaende Udvej at æske Erklæring af o. 30
af Statens kyndigste Mænd om den politiske Stilling. Blandt de
afgivne Erklæringer er V.s den mest omfattende, indledet med en
Fremstilling af Forholdet til Udlandet siden Aar 1700, der har
betydelig Interesse. Han fraraadede bestemt Forsøg paa Fredslutning
med Sverige og tilraadede Kongen at søge Tilslutning til England,
alene derved kunde Besiddelsen af den gottorpske Del af Slesvig
sikres. Han var heri enig med de fleste af de adspurgte; kun
faa udtalte sig for Forbund med Rusland, og blandt disse
mærkelig nok Sehested, der ellers i vigtigere Sager plejede at lade sig
stærkt paavirke af V. De følgende Aars Begivenheder gav V.
Ret, og da Freden omsider sluttedes 1720, var det under en
engelsk Statsmands Mægling.
De mærkelige Begivenheder ved Hoffet, som kjendetegne Aaret
1721 – Dronning Louises Død, Anna Sophies Ophøjelse til
Dronning, som V. skal have fraraadet, hendes Svoger U. A. Holsteins
Udnævnelse til Storkansler, et Embede, der ikke havde været
besat siden 1708 – alt dette havde til Følge store Forandringer
i de høje Hof og Statsembedsmænds Kreds. De, der ikke yndede
den nye Dronning og hendes Tilhæng, kunde ikke længere høre
til Kongens nærmeste Omgivelser, og blandt dem var V., der,
skjønt Kongens fortrolige og Raadgiver i snart en Menneskealder,
mod Aarets Slutning, rigtignok i de for ham mest smigrende
Udtryk, blev udnævnt til Statholder i Norge og saaledes, ligesom sin
Ven Sehested, fjærnet fra Konseillet. Fra nu af var hans politiske
Rolle udspillet; og da han 1728 fik Tilbud om at gaa som
Ambassadør til Kongressen i Soissons, ønskede han ikke at forlade
Christiania, vistnok ogsaa fordi en saadan Rejse hverken
konvenerede hans Helbred eller hans Pung.
Som Kongens Ledsager paa Rejsen til Norge 1704 var V. ikke
ganske ukjendt med dette Land. Dette kom ham nu til gode,
da han 1722 tiltraadte sit Embede samtidig med, at det
hidtilværende Regeringskollegium i Christiania, Slotsloven, ophævedes.
Vel har man antaget, at han ikke skulde have været synderlig
virksom i sit Statholderembede, men det er i sig selv usandynligt,
at han, endnu i sin kraftige Alder og vant igjennem mangfoldige
Aar til intensivt Arbejde i Statens Sager, skulde have taget sig
sin nye Opgave let. Hvad der foreligger, tyder heller ikke derpaa,
og i hvert Fald var Tilstedeværelsen i Christiania af en Mand som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
