- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
501

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vibe, Johan, o. 1634–1710, Vicestatholder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hedder, at han skal være født i Frankrig i Faderens illegitime
Forbindelse med en fransk Kvinde, maa han mindst være et Par Aar
ældre, da Faderens Hjemkomst til Danmark sættes til 1634. 1659
gav Kongen Statholder Niels Trolle Befaling til at antage ham under
Militsen i Norge, hvor han kunde kjendes dygtig, og 1660 blev
han i Throndhjem ansat som Fændrik ved de nordlandske Knægte.
Han skal derpaa have været i hollandsk Tjeneste, hvor han blev
Søkapitajn. Efter sin Hjemkomst indtraadte han igjen i den
norske Armé og var maaske ansat ved oplandske Regiment, da
han 25. Maj 1671 blev nobiliteret «med Faderens Vaaben», men
naar han i Adelsbrevet kaldes «Oberst», er dette aabenbart
urigtigt. 1675 opføres han som Major til Fods og staaende til
Disposition. I Marts 1676 fik han Rejsepas til Holland, nævnes s. A.
som Oberstlieutenant i sjællandske nationale Infanteriregiment og
noget senere s. A. som Oberst. Han deltog i Krigen mod
Sverige («Gyldenløvefejden»), og da Admiral Marqvard Rodsteen (XIV,
145) efter den uheldige Expedition mod Gøteborg i Avg. 1676 blev
fjærnet fra sin Stilling, fik Oberstlieutenant V. Kommandoen over
Blokadeeskadren, der skulde understøtte Statholder U. F.
Gyldenløves Angreb fra Landsiden. Efter at denne havde hævet
Belejringen, da Gøteborg havde faaet Undsætning fra England, fik V.
Befaling at indeslutte de der liggende Skibe, hvilket han udførte
med de ham betroede 8 Fartøjer, i det han angreb den under
Elfsborg liggende Flaade, saa den ikke turde løbe ud. Faa
Kongens Fødselsdag, 15. April 1677, havde V. og Oberst Iddekinghe
ved Marineregimentet, der ansaas for Gyldenløves to dygtigste
Oberster, i et Gjæstebud hos Gyldenløve et Sammenstød angaaende
deres Rang, der den følgende Dag medførte en Duel, hvori de
begge bleve Saarede. Saa snart han atter var helbredet, blev V.
med oplandske Regiment indskibet paa Galejflaaden og gjorde i
Juli et Angreb paa Marstrand: om Høsten s. A. kæmpede han
under Hans v. Løwenhielm (X, 596). I Slutningen af Aaret
sendtes 1000 Mand af oplandske Regiment under V. til Kjøbenhavn
til Oprettelse af et Marineregiment, men foreløbig blev kun et
Kompagni dannet, og Resten indlemmedes i Livregimentet. Under
Gyldenløves Indfald i Sverige i Februar 1679 sendtes V. med 1200
Mand og 6 Kanoner mod Eda Skanse, som det dog ikke lykkedes
ham at erobre, hvorimod han bemægtigede sig og ødelagde Mora
Skanse; i Avg. s. A. var han med Gyldenløve ved Uddevalla,
men trak sig kort efter tilbage til Vinger. Han stod som Oberst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free