Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg, Erik Nissen, 1759–1822, Veterinær og Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lærefag undtagen medicina forensis, men stadig varetog han
Husdyravl, Ydrelære og Sygdomslære.
V. beskæftigede sig hele sit Liv meget med Husdyrbrug. Om
Faareavlen i Sverige, Sachsen, Slesvig og Holsten skrev han flere
Afhandlinger, og 1800 udgav han i Forbindelse med Abildgaard
en Bog, «Vejledning til en forbedret Faareavl og de spanske
Faars Behandling i Danmark og Norge». Hans Interesse for
Svinet førte til, at han 1804 udgav en Bog (158 Sider) om «Svinets
Behandling som Husdyr», der dels omhandler dets Racer, Opdræt
og Pleje, dels dets Sygdomme. En fransk Oversættelse af dette
dygtige Arbejde vandt 1805 en af Agerbrugsselskabet for
Seinedepartementet udsat Pris og blev igjen udgivet 1835. 1806 udkom
det ogsaa paa Tysk, og 1836 besørgede Carl Viborg en ny, udvidet
Udgave af det paa Dansk. Hesteavlen interesserede ham stærkt;
han har vel ikke skrevet meget derom – vigtigst er hans
historiske Udsigt over Danmarks Hesteavl 1800, om hvidfødte Heste
1803, om Frugtbarheden i Stutteriet 1815 og hans Ydrelære 1821 –,
men han fik under sin lange Embedsvirksomhed en meget stor
Indflydelse derpaa. Des værre var han som Stutterimand næppe
heldig, i det hans Anskuelse, at for nær Slægtskabsavl var den
væsentligste Aarsag til Ufrugtbarheden i Frederiksborg Stutteri og
til Hestens Aftagen i Størrelse, førte til vidt dreven Krydsning
med fremmede Racer. Man har tillagt V. den væsentligste Skyld
for Stutteriets Ødelæggelse, men Nutidens Hippologer se dog
mildere paa hans Virksomhed paa dette Omraade. Paa Kvægavlen
synes han ikke at have øvet væsentlig Indflydelse. Det fortjener
at nævnes, at han arbejdede for Indførsel af Schweitserkvæg.
Størst Betydning fik V. dog som Dyrlæge. Paa Farmakologiens,
Kirurgiens og den indre Sygdomslæres Omraade har han
arbejdet særdeles meget. Hans overordentlig talrige, smaa og
store, Afhandlinger findes samlede dels i de 5 Bind «Abhandlungen
für Thierärzte und Oekonomen», udgivne 1795-1807, dels i de
3 Bind af Veterinærselskabets Skrifter (1808-18). Ved disse
Arbejder vandt han et berømt Navn ikke blot her hjemme, men ogsaa
i Udlandet, og det kan ikke bestrides, at han har fremmet
Dyrlægevidenskaben og Dyrlægekunsten paa mange Omraader og
udført Arbejder, der ere af Værdi den Dag i Dag. Paa
Farmakologiens Omraade fortjene særlig at fremhæves hans talrige
Undersøgelser over Virkningen af Lægemidler, der indføres i Blodet.
Flere nu almindelige kirurgiske Indgreb ere knyttede til hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
