Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg, Niels, 1785–1863, Departementsdirektør i Marineministeriet - Wichfeld, Jørgen, 1729–97, Landsdommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Viborg, Niels, 1785-1863, Departementsdirektør i Marineministeriet,
var Søn af Fæster af Sorø Mølle og Krohold Søren W.
og Christence Catharina f. Müller og fødtes 4. Nov. 1785 i Lynge
ved Sorø; hans Forældre levede i smaa Kaar og kunde derfor
ikke holde Sønnen ved Bogen; oprindelig skulde han have været
i Malerlære, men det lykkedes ham at faa Ansættelse paa et
Handelskontor. Ved sin Energi og Flid opnaaede han senere at komme
ind i Admiralitetskollegiet som Skriver, og nu tog han med Kraft
fat paa Studiet af Juraen. Allerede 1810 avancerede han til
Fuldmægtig, 1813 blev han Kommissariatssekretær, 1814 Overkrigskommissær,
1815 Justitsraad, 1826 Medlem af Direktionen for Søetatens
Hospital, 1828 Admiralitetskommissær, 1830 Medlem af Kvæsthusdirektionen,
1833 Assessor i Admiralitetskollegiet, Aaret efter 2.
Civildeputeret i Kollegiet, 1841 erholdt han Titel af
Generalkrigskommissær, 1848 ved Marineministeriets Oprettelse udnævntes han
til Direktør for dettes 3. Afdeling. 1847 blev han Kommandør og
1860 Storkors af Danebrog. V.s ualmindelige Forretningsdygtighed
gjorde ham tillige Nytte ved de mange særlige Hverv, han
beklædte, saaledes var han med fremragende Dygtighed i en
Aarrække Bestyrer af Sejldugsfabrikken, af Assistenshuset o. a.; han
arbejdede med Nidkjærhed i talrige Kommissioner og erhvervede
sig ved sin Klogskab en betydelig Indflydelse i Administrationen,
altid med Held i de civile Sager, derimod undertiden mindre
heldig, naar det gjaldt militære eller maritime Spørgsmaal. At han
forstod at hævde sig, selv over for saa selvstændig en Personlighed
som C. A. Rothe (XIV, 353), viste han 1829, da denne i Anledning
af V.s Forslag om en bedre Ordning af Tømmerleverancerne til
Holmen i sin Betænkning havde brugt Udtryk, som V. ansaa for
ærekrænkende. Han anlagde strax Proces mod Rothe og tiltvang
sig Oprejsning. Ved Overhofmarskal Levetzaus Død (1859) valgtes
V. til Stormester for den gamle, godgjørende Kjædeorden, hvilken
Stilling han beklædte til 1861. Han døde i Kjøbenhavn 4. Juni
1863. – V. ægtede 28. Marts 1814 Hansine Henriette Fogh (f.
5. Sept. 1791 d. 8. Dec. 1867), Datter af Assistenshusforvalter
Laurids F. og Dorthe Cathrine f. Schrøder.
C. With.
Wichfeld, Jørgen, 1729-97, Landsdommer. Jørgen Wichmand,
Søn af Kjøbmand i Nykjøbing p. F. Bertel W., der ved
sin Handel havde tjent sig en Formue og kjøbt Hovedgaarden
Engestofte, fødtes 1. Nov. 1729, afkjøbte efter sin Moders Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>