- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
526

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wichfeld, Jørgen, 1729–97, Landsdommer - Wichfeld, Jørgen, 1800–88, Kammerherre - Wichmand, Bertel Bertelsen, 1617–65, Præst og Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1760 sine Søskende deres Arvepart i Engestofte Gaard og Gods
og styrede sine Ejendomme, som han 1776 forøgede ved Tilkjøb
af Ulriksdal, med stor Dygtighed. 1770 fik han Bevilling til at
oprette en Pudder- og Stivelsefabrik paa Engestofte. I
Laaland-Falsters Landsting havde han Sæde fra 1769, da han udnævntes
til Vicelandsdommer, indtil 1787, uden dog at rykke op til virkelig
Landsdommer. 1777 optoges han i Adelstanden med Navnet
Wichfeld, og 1779 fik han Titel af Etatsraad. Efter den «utrættet
duelige» Mands Død, 19. Dec. 1797, gik hans Ejendomme, da han
selv var ugift, i Følge hans Dispositioner over til hans Brodersøn
Henning W. med Forpligtelse til deraf at oprette Stamhuset
Engestofte og Ulriksdal.

Danske Herregaarde XIX: Engestofte.

G. L. Wad.


Wichfeld, Jørgen, 1800-88, Kammerherre, Søn af Kammerherre,
Oberstlieutenant Henning W. (Brodersøn af ovfr. anførte
Landsdommer Jørgen W.) til Stamhuset Engestofte og Ulriksdal og
Anna Henriette Marie f. Braes (d. 1853), var født paa Engestofte
30. Nov. 1800, blev Student fra Roskilde Skole 1818, juridisk
Kandidat 1824, var fra 1828 en Tid lang Avskultant i Rentekammeret
og overtog ved sin Pladers Død 1846 Stamhuset, i hvis Bestyrelse
han fulgte med Tiden ved Bortsalg af Bøndergods m. v. 1827 blev
han Kammerjunker, 1847 Kammerherre; død 3. Maj 1888. Af
Laaland-Falsters Stifts Sædegaardsejere valgtes han 1846 til
Stænderdeputeret, og som kongevalgt Medlem af Rigsraadets Landsting
1864 havde han efter Grundlovsforandringen 1866 Sæde i
Rigsdagens Landsting, indtil hans Mandat 1876 udløb. I det politiske
Liv spillede han ingen fremtrædende Rolle. Hans antikvariske
og historiske Interesser have givet sig Udtryk i nogle Afhandlinger
om Mariboegnens Fortidsminder og i en Biografi af den berømte
Geolog Niels Steensen (XVI, 310). Gift 18. April 1843 med Warinka
Frederikke Louise Rosenkrantz (f. 16. Maj 1822), Datter af Amtmand
Niels Preben R. og Karen Elisabeth f. Klingberg.

Danske Herregaarde XIX: Engestofte.
Erslew, Forf. Lex.

G. L. Wad.


Wichmand, Bertel Bertelsen, 1617-65, Præst og Digter,
blev født i Odense 4. Febr. 1617 som Søn af Bertel W. og Karen
f. Leth, en Slægtning af Erasmus Lætus. W. blev Student
fra Odense Skole 1638 og maa i de følgende Aar paa en eller
anden Maade (næppe som Huslærer) have været knyttet til Otte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:13 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0528.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free