- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
533

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vidalin, Páll Jónsson, 1667–1727, juridisk-antikvarisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tidlig Kjendskab til den gjældende Lov Jónsbók, da et gammelt
Pergamenthaandskrift af denne var hans første Læsebog, og han
daglig maatte gjøre Rede for det læste. Efter at være dimitteret
fra Skolen paa Holar studerede han i Kjøbenhavn 1685-88 og
vendte efter bestaaet theologisk Examen tilbage til Island med
Løfte om Rektoratet i Skalholt, hvilket Embede han indehavde
1690-96. 1697 udnævntes han til Sysselmand i Dala Syssel og
Vicelagmand, virkelig Lagmand blev han 1705.

Med 1702, da V. sammen med Arne Magnusson (XI, 52)
blev Medlem af den islandske Landkornmission, som ved Siden af
at udarbejde en Jordebog skulde undersøge Forholdene paa Island
overhovedet, begyndte for ham en urolig Tid. Dels færdedes han
hver Sommer i de følgende 13 Aar omkring i Landet enten alene
eller med sin Kollega for at optage Ejendomsbeskrivelser, dels
krævedes af Kommissærerne Indberetninger om Handelsforhold og
Administration, men navnlig var fra nu af V. indviklet i en
endeløs Række Processer, som umiddelbart eller middelbart stammede
fra hans Kommissionsvirksomhed og forbitredes ved ældre
Fjendskab fra flere Sider. Kommissærerne havde med ringe
Fremsynethed rippet op i forskjellige ældre Retskjendelser, og i disse Sager
bleve de nu selv Dommere. Deres Afgjørelser appelleredes og
underkjendtes, nye Retssager opstod, og Landets dømmende
Myndigheder splittedes i Partier, som hensynsløst og lidet nøjeregnende
med Midlerne bekæmpede hinanden. V. støttedes af sin Fætter
Biskoppen, som selv ingenlunde var nogen Fredens Mand, men
havde Landets anden Lagmand og den lokale Styrelse imod sig.
Sine Embedspligter har han vistnok samvittighedsfuldt søgt at
opfylde, men han var udæskende og rethaverisk og næppe altid
aaben i sin Færd over for Modstandere, til hvilke han bar Nag.
Særlig farlig for V. var Aaret 1713, da man fradømte ham hans
Embede, hvilket han dog ved en Højesteretsdom 1716 fik tilbage,
hvorimod han ved denne som ved flere andre Lejligheder fik
adskillige af sine Domme underkjendte. V. gjaldt dog for en
ypperlig Jurist, men har vel næppe kunnet holde sig upaavirket af den
almindelige Ophidselse, og desuden herskede stor Usikkerhed
angaaende den gjældende Ret.

V. ægtede 1698 Thorbjörg Magnúsdatter, en meget selvfølende
og ættestolt Kvinde, til hvem Forholdet snart blev noget spændt,
derimod havde han megen Kjærlighed til Børn og optog i sit
Hjem forskjellige Plejebørn, som han med stor Omhu underviste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0535.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free