- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
544

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiedewelt, Johannes, 1731–1802, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere opnaaede den paa hans Tid meget høje Titel af Justitsraad,
skal have passet sin Lærergjerning omhyggelig, endogsaa efter at
han i 1772 var bleven Akademiets Direktør. Den kunstneriske
Virksomhed, han ved Siden deraf udfoldede, maa kaldes i
forbavsende Grad omfattende, selv om man, hvad der vel er nødvendigt,
forudsætter, at han til de fleste af sine Værker – ligesom senere
Thorvaldsen – har nøjedes med selv at gjøre en Skitse og ladet
Medhjælperne besørge Resten, og at han til «det simplere Arbejde»,
som i rigelig Mængde udgik fra hans Værksted, kun har leveret
en Tegning. Mange Bestillinger modtog han paa Gravmæler, af
hvilke en stor Del ere spredte omkring i Landets Kirker, og paa
Sarkofager, hvoriblandt Holbergs i Sorø (1779) udmærker sig ved
sin rene, monumentale Stil og skjønne Udførelse. Adskillige af
disse Ting udførtes for Privatfolk; i en Række af Aar var det
dog mest efter Ordrer fra Hoffet, han arbejdede. I 1765-66
leverede han saaledes til Riddersalen paa Christiansborg et allegorisk
Relief og 12 Medailloner af oldenborgske Konger samt 28 større
og mindre Stykker af væsentlig dekorativ Karakter; alt dette gik
til Grunde ved Slotsbranden 1794, og kun nogle af Medaillonerne
kjendes af Kobberstik. I 1769 fuldendte han sit Hovedværk,
Frederik V’s kolossale Monument i Roskilde Domkirke – en 6 Alen
lang og 3 Alen høj Sarkofag, der hviler paa et Fodstykke og
prydes af talrige Skulpturer; bag den bærer en Søjle, som krones
af en Urne, en Medaillon med Kongens Portræt; for Enderne af
Sarkofagen sidde 4 1/2 Alen høje, kronede Kvindeskikkelser,
Danmark og Norge, som i dyb Sorg. Om dette Arbejde kan siges
det samme som om W.s andre: det dekorerer godt, hvor det staar,
og frembyder en Del smukt følte og vel udførte Enkeltheder, men
ved Siden deraf meget, som tyder paa en ikke ganske ægte Følelse
og en mangelfuld, i alt Fald ikke konsekvent gjennemført
Uddannelse.

I 1768-69 var W. paa Rejse i Frankrig og England; efter
den Tid fik han fra Regeringen kun én stor Bestilling, nemlig paa
over 50 Mindestøtter for fremragende danske og norske, opstillede
ved Jægerspris Slot; de bleve udførte i Aarene 1777-84 og ere
for en Del i al deres Beskedenhed Vidnesbyrd om Kunstnerens
Sans for gode Proportioner og fin Ornamentik. Fra Værkstedet i
Materialgaarden udgik end videre de paa «Herkulespavillonen» i
Rosenborg Have anbragte Relieffer Herkules og Omphale. Men for
øvrigt arbejdede W. i den sidste Snes Aar af sit Liv saa godt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free