- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
548

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiegmann, Christian Ludvig, 1782–1841, Præst - Wiehe, Anton Wilhelm, 1826–84, Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Wiegmann, Christian Ludvig, 1782-1841, Præst, blev født
22. Maj 1782 i Kellinghusen, hvor hans Fader, Conrad Frederik W.
(d. 1789), der tidligere havde været Huslærer i Jylland og Rektor
i Haderslev, den Gang var Diaconus. Moderen, Elisabeth Juliane
Cathrine f. Todsen døde snart efter Sønnens Fødsel, hvorfor han
kom til sin Morfader, Præsten Todsen i Wewelsfleth. Han blev
Student i Kiel 1802 og fik theologisk Examen i Glückstadt 1806.
Efter forskjellig Lærervirksomhed blev han 1818 Hospitalspræst i
Elmshorn og 1831 Sognepræst i Tøstrup, Gottorp Amt. Her døde
han 17. Jan. 1841. Han har udgivet en Del Opbyggelsesskrifter og
været en meget flittig Medarbejder i Tidsskrifter. En Del Artikler,
oprindelig i «Itzehoer Wochenblatt», omfattende Holstens
Kirkehistorie, omarbejdede og samlede han 1840 i Bogform
(«Kurzgefasste Gesch. d. chr. Religion etc.»). Han var 3 Gange gift:
1. (1819) med Anna Elisaheth Mathiesen, en Kantordatter fra
Aabenraa; 2. (1830) med Margrethe Catharine tho Aspern (d. 1831), hvis
Fader var Kjøbmand i Krempe; og 3. med Marie Sophie Jensen,
en Skolelærerdatter fra Sterup, som overlevede ham.

Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Fr. Barfod, Danmarks Gejstlighed, 1. Aarg., Sp. 137 f.

A. Jantzen.


Wiehe, Anton Wilhelm, 1826-84, Skuespiller. W. W., der
var Søn af Justitsraad, Havneskriver i Kjøbenhavn Carl Wilhelm W.
(f. 8. Nov. 1788 d. 17. Febr. 1867) og Antoinette Louise f. Rosing
(f. 29. Juni 1791 d. 7. April 1874), fødtes 8. Juli 1826 i Kjøbenhavn
og blev efter sin Konfirmation af sine Forældre sat i Malerlære,
men det smagte ikke den unge Mand, hans Lyst stod til Theatret.
Fra sin Moder, der var en Datter af det store Kunstnerpar Michael
og Johanne Cathrine Rosing (XIV, 324 ff.) havde han taget ægte
Skuespillerblod i Arv, og selv hans Fader, der var en dygtig og
pligtopfyldende Embedsmand, besad en dramatisk Aare og havde
i sine unge Aar sammen med sin Hustru tidt spillet god
Privatkomedie i det Borupske Selskab, han som en stilfærdig Komiker
og hun som en indtagende Elskerinde og ung Husmoder. Det
fædrene Hjem havde med sin Kunstbegejstring og sin Bekjendtskabskreds
af Skuespillere virket alt andet end dæmpende paa den unge
Wilhelms Theaterlyster, og da han nu saa sin ældre Broder Michael
(se ndfr.) gjøre sig bemærket paa Scenen, medens han selv stod paa
Malerstigen, kunde han ikke udholde det længere, og efter megen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free