- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
567

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viffert, Axel Tønnesen, –1580, til Axelvold, Rigsraad - Viffert, Corfits Tønnesen, –1592, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arv efter Moderen, Skotterup i Halland, som han imidlertid 1579
bortbyttede mod den skaanske Hovedgaard Møllerup, og endelig
Axelvold, som han selv havde oprettet til Hovedgaard. Han var
saaledes som Jorddrot nærmest knyttet til Skaane, men han ejede
dog i Jylland en Part i Hovedgaarden Nebbe, som han 1576
bortbyttede mod Krongods i Hellum Herred, af hvilket han oprettede
en Hovedgaard Viffertsholm. Til denne gav Kongen ham 1578 fri
Birkeret og andre Privilegier. A. V. døde 3. Juni 1580 paa Malmøhus,
og hans Død antoges af Samtiden at være foraarsaget ved
Forgjørelse, hvorfor en Hexeforfølgelse rejstes, hvis nærmere Forløb
dog ikke kjendes. Sin første Hustru havde han mistet 23. Dec.
1564. Derefter ægtede han Anne Iversdatter Krabbe, der 1595
ægtede Erik Kaas til Voergaard, 2. Gang blev Enke 1598 og døde
14. Nov. 1625.

Thiset.


Viffert, Corfits Tønnesen, –1592, Rigsraad, Broder til
foranstaaende A. V., ejede Næs (det nuværende Lindenborg), som
han arvede efter sin nedennævnte Broder Holger, hvis efterladte
Fæstemø Anne Knudsdatter Gyldenstjerne (f. 7. April 1544 d. 16. Okt.
1595) han ogsaa ægtede; Brylluppet stod 5. Avg. 1571. Fra 1550
til 1562 havde han været Hofjunker, var det følgende Aar, 1563,
Overbringer af et Brev fra den danske til den svenske Konge,
men gjorde ogsaa s. A. en Rejse til Frankrig. For øvrigt var han
s. A. bleven Kongens Skjænk og beklædte dette Hofembede til 1569.
Dette Embedes Varetagelse synes dog ikke at have lagt
stærkt Beslag paa hans Tid, thi 1565 var han i Kongens Ærende
i Holland, og et langt ansvarsfuldere, men ogsaa byrdefuldere
Hverv blev ham 1567 betroet, nemlig som øverste Proviantmester,
hvilken Stilling han synes at have beklædt til Fredslutningen med
Sverige. Som Navnet viser havde han Overledelsen af Hærens
Forsyning med alle Fornødenheder, hvad der nødvendiggjorde, at
hans Hovedopholdssted i disse Aar var Halmstad. Hidtil havde
han kun haft et mindre Len, Katsløse i Skaane, som han havde
faaet i Pant 1565 og beholdt til 1574, men da han 1569 fik et
Hovedlen, Hald Slot, er det vel tilladt heri at se en Belønning
for hans under Krigen ydede gode og tro Tjeneste. Det nys
nævnte Len beholdt han indtil 1573. Fra 1573-76 var han
derefter Lensmand paa Helsingborg, 1578-80 paa Odensegaard,
hvorpaa han blev sin nys afdøde Broder Axels Eftermand som
Lensmand paa Malmøhus, som han beholdt til 1591, da han blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free