Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, 1785–1831
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Ritmester med Aldersorden fra 1803. Fra 1805-1807 deltog
han med Livregiment Dragoner i Sydgrænsens Bevogtning, og
flere Gange fik han Lejlighed til at lægge ualmindelig gode
militære Anlæg for Dagen, særlig som Rekognoscent. Prinsens Tjeneste
ved Rytteriet blev ikke af lang Varighed; allerede 1809 traadte
han som Major og Overkvartermester ind i den nyoprettede
Generalstab og var udpeget til at være Divisionsstabschef ved den
Hær, der fra Sjælland skulde gaa over til Skaane under Krigen
med Sverige. Overgangen over Sundet blev imidlertid opgivet;
men Prinsen kom dog til at optræde som Stabschef over for
Fjenden s. A., i det han sidst i Maj under General Ewald deltog i
Erobringen af Stralsund. For sit Forhold ved denne Lejlighed
blev han belønnet med Ridderkorset af Danebrog; han er vistnok
den eneste Prins, der har baaret denne Dekoration. Aaret 1809
blev ogsaa i andre Henseender betydningsfuldt for Prinsen, han
blev nemlig forlovet med Landgrev Carl af Hessens Datter, Louise
Caroline (X, 404 f.), hvem han ægtede 26. Jan. 1810, og blev
saaledes Svoger til Kongen. Det unge Ægtepar tilbragte nu et Par
fredelige Aar i Slesvig; Prinsen var ansat i Svigerfaderens Stab og
blev 1811 baade Storkors- og Elefantridder. S. A. betroede
Kongen ham det kildne Hverv at faa den detroniserede svenske Konge
Gustav IV Adolf til at forlade Riget, en Opgave, som han løste
med megen Takt.
I Aaret 1812 traadte Prins V. mere frem i Forgrunden. I
Anledning af Alliancen med Frankrig samlede Kongen i Holsten
en «bevægelig Armédivision» med Ewald som Chef og Prinsen som
Stabschef. Denne, der i Begyndelsen af 1813 blev Oberstlieutenant
og Generalkvartermester-Lieutenant, fik stor Indflydelse, da
Generalen var meget svagelig. Stærkt antifransk, som han var, indsaa
han, at Alliancen med Napoleon i Længden vilde være til Danmarks
Ulykke, og da Kongen i Foraaret 1813 søgte at nærme sig
England og Rusland, havde denne Frontforandring hans fulde Sympathi.
Da Russerne under Tettenborn i Marts besatte Hamborg, som de
franske rømmede, var det Prinsen, der først traadte i Forbindelse
med den unge Kosakoberst og indledede et venskabeligt Forhold
til Hamborgs Befriere, og det var ham sikkert behageligt, at
Kongen 2. Maj befalede Generalmajor Wegener, der havde afløst den
dødssyge Ewald, at støtte Russerne, hvis de franske angreb
Hamborg. Da disse 9. Maj tog Offensiven, skrev Prinsen til
Angrebsstyrkens Fører, at de danske vilde slutte sig til Tettenborn, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
