Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm, Landgreve af Hessen-Kassel, 1787–1867, Officer - Vilhelm af Hessen-Philippsthal-Barchfeldt (–1834), s. Frederik Vilhelm Carl Ludvig (V, 362) - Vilhelm, –1074, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Regimentet med de hvide Rabatter» var kjendt over hele Landet
for dets Dygtighed, Disciplin og Orden. Hans varme og
vedholdende Interesse for Befalingsmændenes Uddannelse blev under den
første slesvigske Krig rigelig belønnet, i det F. R. H. Bülow,
la Cour, Tscherning, O. C. S. A. Bülow, C. F. Bauditz m. fl., alle
vare udgaaede fra hans Skole.
Prins V. formæledes 10. Nov. 1810 paa Amalienborg med
Prinsesse Charlotte til Danmark (III, 439). Ved Formælingen blev
han Ridder af Elefantordenen, og han tog som saadan Valgsproget
«non sibi sed Regi», der var et sandt Udtryk for hans loyale
Tænkemaade, der bl. a. viste sig under Oprøret 1848; han
nægtede da at betale Skatter paa sine holstenske Godser og lod sig
udpante af Oprørsregeringen, men frivillig mødte han med sine
Skatter i Kjøbenhavn, thi til Danmark skulde de rettelig betales.
Tysklands Overfald paa Danmark 1864 var ham en Kilde til stor
Sorg og Harme. Thi han elskede Danmark og alt, hvad der var
dansk, og han betragtede vort Land som sit Fædreland. Han havde
da ogsaa den store Glæde at se en Datter paa den danske Trone
som Kong Christian IX’s Dronning. Prins V. var meget godgjørende
og støttede navnlig de saaredes og faldnes efterladte fra de
2 slesvigske Krige. — Han døde 5. Sept. 1867 i Kjøbenhavn.
Joh. Lesser.
Vilhelm af Hessen-Philippsthal-Barchfeldt (d. 1834), s. Frederik
Vilhelm Carl Ludvig (V, 362).
Vilhelm, —1074, Biskop, var oprindelig Kannik hos
Ærkebiskop Adalbert af Hamborg-Bremen og blev af ham indviet til
Biskop i Roskilde (1060). Mellem V. og Kong Svend Estridsen
udviklede der sig et Venskab, der er blevet berømt i vor Historie,
og fra Estrid modtog Roskildekirken en meget stor Jordegodsgave,
der stadfæstedes af Svend. I sin Bispestad paabegyndte V. en
anselig Stenkirke, der skulde afløse Harald Blaatands Trækirke;
men først under hans Efterfølger Svend Normand (XVII, g) blev
den færdig. Den roskildske Overlevering mindedes V. som en
fremragende og myndig Kirkehøvding, «stærk og kjæk, heftig af
Sind, ved sin legemlige og aandelige Kraft i Stand til at kue de
mægtige og skaanselløs, naar han blev vred», som det hedder i
den gamle Krønnike. Senere opstod den Fortælling, at V. en Gang
standsede Kong Svend ved Indgangen til Kirken og tvang ham
til ydmygende Bod, fordi han havde ladet nogle Mænd dræbe i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
