- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
598

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilkens, Julius Frederik Christian Emil, 1812–92, Teknolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stand til i 2 Aar at rejse i Udlandet. Han besøgte det sydlige
Sverige, Tyskland, Schweits, Holland, Belgien og Frankrig. I
Foraaret 1835 kom nan tilbage og kastede sig strax med Iver ind
i en Agitation for at faa indført Tilvirkning af Roesukker. Han
saa rigtig Fabrikationens Betydning for Landbruget. Dens Tid var
dog endnu ikke kommen, og hans sikkert noget upraktiske Forsøg,
der ogsaa strakte sig til Skaane, strandede. En Bevilling, han
søgte, til at anlægge en Sømfabrik førte heller ikke til noget;
Datidens Lavsvæsen hindrede det. Men saa blev han i 1836
Lektor i mekanisk Teknologi ved den polytekniske Læreanstalt, og nu
begyndte den Virksomhed, der blev hans Livs væsentlige, men
som langtfra var ham en udelt Glæde.

Teknologien rangerede ikke højt som Fag ved Læreanstalten.
Den erkjendtes ikke rigtig som en Videnskab. Læreren i Teknologi
havde ikke Sæde i Læreanstaltens Bestyrelse, og hans Lønning
var tarvelig. Des større Ære tilkommer der derfor W. for den
faste Udvikling, han gav Faget her hjemme uden oprindelig at
kjende noget til de Bestræbelser, som Karl Karmarsch samtidig
udfoldede i Hannover. Men Vanskelighederne vare store, og
hertil kom endnu hans meget ungdommelige Ydre og ivrige Sind.
Han paatalte offentlig sin uheldige Stilling og ankede i det hele
over den Maade, hvorpaa den polytekniske Læreanstalt lededes.
Den blev for videnskabelig over for det, der for ham var dens
Hovedformaal, at føre Industrien frem. Fra dette Standpunkt
deltog han med Iver i de Forhandlinger og Kommissioner, han selv i
1848 gav Stødet til, angaaende Læreanstaltens hele Stilling saa vel
opad til den højere mathematisk-naturvidenskabelige som nedad
til den almindelige teknisk-industrielle Undervisning. Men
Resultatet af dette Arbejde blev kun ringe. Hvad der dog mest
trættede ham, var, at han maatte søge andet og meget Arbejde for
at kunne leve; 2. Juni 1841 havde han ægtet Laurette Regitze
de Hofman (f. 17. Febr. 1814 d. 21. Febr. 1882), Datter af
Kjøbmand i Aalborg Matthias de H. og Charlotte Catharine f.
Deichmann. I 1838 søgte han forgjæves om Tilladelse til at oprette en
Fabrik for kurant Drejerarbejde; men i den s. A. oprettede
Industriforening, som han omfattede med stor Interesse og hvori han
var særlig virksom indtil 1849, fandt han forskjellig Sysselsættelse.
Han virkede ivrig for den Koncession paa en Jærnbane fra
Kjøbenhavn til Roskilde, som Foreningen fik 1844, og som den bl. a.
takkede ham for ved et Honorar, da den afhændedes; fra 1841

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free