- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
604

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wille, Hans Jacob, 1756–1808, Stiftsprovst, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Wille, Hans Jacob, 1756—1808, Stiftsprovst, Forfatter,
var født 11. Okt. 1756 i Siljord i Thelemarken, hvor hans Fader, Hans
Amundsen W., var Sognepræst. Moderen hed Anne Marie f. Bloch.
Efter at han 1779 var bleven personel Kapellan hos sin Fader,
begyndte han med stor Energi at studere sin Fødebygds og
derefter hele Thelemarkens Ejendommeligheder i alle Retninger;
Naturen, Folkelivet, de økonomiske Forhold og Distriktets Historie
vare alle Gjenstand for hans varme Interesse. Han kom snart i
Forbindelse med den lærde Præst Hans Strøm paa Eker, der blev
hans Vejleder paa Naturforskningens Omraade og hans
«dyrebareste Velgjører». I 1786 kunde W. som Resultat af sin Flid
udgive en fortræffelig Beskrivelse af sit Fødested Siljord. Skriftet,
som vidner om Forfatterens grundige historiske og naturhistoriske
Kundskaber og om en forstaaelsesfuld Opfattelse af Almuens Liv,
Tænkesæt og Traditioner, blev af det topografiske Selskab i
Christiania opstillet som Mønster for lignende Beskrivelser. 1786
modtog han en Stilling som Hjælpepræst hos Hans Strøm, men
tiltraadte s. A. en Rundrejse i Thelemarken, hvis Øjemed dels var
botaniske Indsamlinger, dels antikvariske Undersøgelser, hvorhos
han gik paa Jagt efter sjældne Bøger og gamle Skindbreve. Det
var hans Mening at offentliggjøre Udbyttet af denne Rejse;
Manuskriptet blev ogsaa færdigt fra hans Haand, men kun et Hæfte,
indeholdende en geografisk Indledning, udkom (1799); det øvrige,
«Rejsen selv og hvad der hver Dag er iagttaget», siges at være
ødelagt i trykt Stand ved Ildebrand i Kjøbenhavn; Koncepten
dertil er imidlertid for en Del bevaret og i vore Dage udgivet af
L. Daae.

Efter sin thelemarkske Rejse begav W. sig til Kjøbenhavn for
at sollicitere. Det lykkedes ham 1788 at blive Sognepræst til
Grytten i Romsdalen. 1792 udnævntes han til Sognepræst ved
vor Frue Kirke i Throndhjem og blev 1798 tillige Stiftsprovst,
hvilken Stilling ellers altid har tilligget Domkirkens Sognepræster.
Han var i 10 Aar Videnskabsselskabets Sekretær og udgav som
saadan en Samling Mindetaler over Selskabets afdøde Medlemmer.
Hans øvrige Forfatterskab er ikke betydeligt. At samle var hans
Lidenskab, og han efterlod ved sin tidlige Død en værdifuld Skat
af Bøger, Manuskripter, Kort og Naturmærkværdigheder. Det
meste deraf kom til Videnskabsselskabet, deriblandt hans
righoldige Herbarium fra Thelemarken, som senere er kommet
Videnskaben til gode, og en Samling af 3000 Dialektord fra samme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free