Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilster, Christian Frederik Emil, 1797–1840, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjenoprettede Sorø Akademi. 1827 disputerede W. for
Magistergraden med en Afhandling «De religione et oraculo Apollinis
Delphici», avancerede 1828 til Lektor i Græsk og Engelsk og
indgik 15. Avg. det følgende Aar Ægteskab med sit Søskendebarn
Charlotte Ketty Wilster (f. 21. Dec. 1806 d. 9. Marts 1893), Datter af
hans Farbroder Oberst Carl Fr. W. (f. 1779 d. 1852).
Under denne med saa megen Flid og Energi fuldførte
videnskabelige Uddannelse havde W. skaffet sig Tid til ogsaa at studere
levende Sprog og fremmed Litteratur saa vel som til at prøve
sine digteriske Evner, saaledes i Væddekampen 1819 om en dansk
Nationalsang. Han deltog i denne af «Selskabet for de skjønne
Videnskabers Forfremmelse» iværksatte Sangerkrig med sin «Sang
for danske», den senere saa bekjendte og afholdte «Hvor Bølgen
larmer højt fra Sø», som imidlertid efter Smagstribunalets Skjøn
maatte staa tilbage for Juliane Marie Jessens «kronede», men af
Eftertiden som tom Svulst vragede Sang «Dannemark, Dannemark,
hellige Lyd».
W. var naturligvis stærkt, greben af Oehlenschlägers Digtning,
men hans naturlige Anlæg for Skjæmt og Vid i Forbindelse med
hans erhvervede Indsigt i Formsidens Betydning for Digterværket
bragte ham ogsaa Baggesen nær. Af denne Grund, og vel ogsaa
formedelst Fraværelse fra Byen i en Del af Kamptiden, holdt han
sig uden for den store Digterfejde, men under dens Efterdønning
mellem Heiberg og «Soranerne» 1830 tog han ivrig Del som
førstnævntes absolut mest jævnbyrdige Modstander og parerede i sine
«Dubletbilleder til den nye Lanterna magica» behændig og
vittig hans smidige polemiske Finter. Nogle Aar senere fremkaldte
W. ved en Anmeldelse af Chr. Winthers «Nogle Digte» (1835) i
«Dansk Litteraturtidende» en Skjærmydsel, i hvilken han tørnede
ret alvorlig sammen med Poul Møller, der med sin vante ærlige
Varme tog sin Halvbroder i Forsvar mod den unavngivne
Recensents efter hans Mening spidsfindige og perfide Udtalelser. Striden
fik ikke nogen almindelig Betydning, men gav Anledning til et
Par ret snurrige Episoder og aabenbarede en dybere
Uoverensstemmelse mellem W. og Winther, endog paa et Felt, hvor de
begge havde virket med Lyst og Initiativ, nemlig inden for
Studenterforeningslivet. De havde begge været med fra dets første
Begyndelse, W. havde bidraget til Underholdningen med sin
Afhandling «Om Genifeberen» og Winther inavgureret det
kammeratlige Samlag med sin berømte Sang «Her under Nathimlens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
