Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilster, Daniel Jacob, o. 1664–1732, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
standse dens utaalelige Kaperier i Kattegat. Admiralitetet fik dog
mange Ærgrelser af ham; han gjorde ikke sin Pligt, var altid
utilfreds og fortrædigede den flinke Kommandørkapitajn H. Knoff
(IX, 254). Da han 1712 ved sin overdrevne Forsigtighed lod en
stor svensk Konvoj slippe ind til Gøteborg, brast Admiralitetets
Taalmodighed; F. Trojel (XVII, 523) opsendtes som hans Afløser,
og som Arrestant førtes W. til Kjøbenhavn, hvor han ved en
Krigsret dømtes fra sin Charge. Frederik IV formildede dog
Dommen til Afsked i Naade; til Tak herfor blev W. Forræder og gik
over til Svenskerne.
I 1715 deltog W. som Chef for det svenske Orlogsskib «Stockholm»
i Slaget ved Jasmund; han kæmpede tappert mod de danske,
fældede Viceadmiral Just Juel og mistede selv et Ben. Til
Belønning for sit Forhold forfremmedes han til Viceadmiral. Som
saadan førte han 1716 en Flaade i Østersøen paa 16
Orlogsskibe, med hvilke han forjog Admiral Ulrik Kaas’ Eskadre i
Farvandene (IX, 71). W. var imidlertid for urolig en Karakter til
synderlig længe at kunne finde sig til rette samme Sted; snart vakte
han Misnøje i Sverige og forlod derfor dette Land, hvorefter han
tog Ansættelse i Rusland ved den der nyoprettede Flaade, 1721
var han russisk Viceadmiral og Medlem af Admiralitetskollegiet,
1722 førte han en mindre Eskadre i Nordsøen, Aaret efter sattes
han i Spidsen for en Expedition til Madagaskar; Skibene led
imidlertid Havari paa Udrejsen, og Foretagendet blev opgivet.
Ved Peter den stores Død 1725 var W. et af de fornemste
Medlemmer i Kollegiet, Ridder af St. Andreas-Ordenen osv., men nød
for øvrigt kun ringe personlig Agtelse. 1727 udnævntes han til
Chef for Marineakademierne og 1729 for Stationen i Kronstadt.
Snart dalede dog hans Stjærne; i Sept. 1729 blev han
reprimanderet for sin Opførsel mod den dansk-russiske Admiral Siewertz;
da han ikke vilde falde til Føje, erholdt han Aaret efter Afsked
fra sin Stilling i Kronstadt og forflyttedes til St. Petersborg. Ogsaa
der fornægtede hans Halsstarrighed sig ikke; han stilledes da for
en Krigsret; men inden denne havde fældet Dom, afgik han ved
Døden, 21. Juli 1732, i St. Petersborg.
W. var gift 2 Gange. Hans første Hustru, til hvem han blev
viet 1696, var Hollænderinde og hed Ida Jellis (d. i Kjøbenhavn i
Febr. eller Marts 1705). 1706 giftede han sig med Cathrine Fogh,
Enke efter Amtsforvalter i Randers Enevold Randulf (d. 1704); hun
var Datter af Stadsoberst i Kjøbenhavn Jørgen Fogh (V, 229); hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
