- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
627

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF)

[Read further instructions below this scanned image.]

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


W.s videnskabelige Virksomhed vedrører hovedsagelig to – i
øvrigt meget nær beslægtede – Omraader, det sproglig-grammatiske
og det runologiske. Til det første hører en af hans tidligste
Afhandlinger af sproghistorisk Art «Den historiske Sprogforskning og
Modersmaalet» (i Aarb. f. nord. Oldkh. 1868), der indeholder en
kort Fremstilling af ældre sammenlignende Forsøg, hvorunder Rasks
Fortjenester særlig fremhæves; derefter gives der en Udsigt over
de nordiske Sprogs Udvikling i korte, klare Træk, ligesom ogsaa
Runeindskrifternes sproglige Betydning fastslaas. S. A. udkom W.s
nævnte Disputats, hvori der gives en grundlæggende Fremstilling
af et af de vigtigste Kapitler af Olddansk (ældre Dansk). Et Par
Aar senere udgav han det epokegjørende Skrift «Oldnordisk
Formlære» (1870; oversat paa Tysk 1871 af E. Sievers), der i en noget
omarbejdet Skikkelse udkom paa Svensk ved Th. Wisén
«Fornnordisk Formlära» (1874); her blev for første Gang givet en fuldt ud
videnskabelig-moderne Fremstilling af det gamle (norsk-) islandske
Bogsprogs Formlære, bygget paa en noget nær udtømmende
Materialsamling og saaledes, at man senere kun har haft lidet at
ændre eller tilføje. Hovedvægten lægges – og med rette –
paa selve Bøjningslæren, hvorimod Lydlæren behandles knappere
og i sine Hovedtræk. Denne Bog har dannet Grundlaget for alle
senere Fremstillinger. Af sproglige Afhandlinger kan nævnes:
«Smaabidrag til nordisk Sproghistorie» i Det filol.-hist. Samfunds
Mindeskrift (1879), «Oprindelsen til Ordet «Vederlag» i
«Vederlagsret» (Oversigt over det kongl. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1898).
– Af Oldskrifter har W. – foruden de i den oldnord. Læsebog
optagne Stykker – i Forbindelse med F. Jónsson besørget den
fototypiske Udgave af Codex regius af Eddadigtene med
palæotypisk Indledning og Anmærkninger (1891).

Det andet Hovedomraade, der har været Gjenstand for W.s
Forskninger, er Runologien, hvis Hovedgrundlægger han – med
Prof. S. Bugge – er. Allerede 1867 offenliggjorde han en
Afhandling om «De ældste nordiske Runeindskrifter» i «Aarb. f. nord.
Oldk.»), der nærmest var fremkaldt ved i. Bind af G. Stephens’
store Runeværk. Skjønt egentlig polemisk er den af en
vidererækkende Betydning, i det den klart angiver Principperne for
Tolkningen af de ældste saa vanskelige Runeindskrifter; her udtales
ogsaa for første Gang, hvilket Forholdet er mellem de forskjellige
(det ældre og det yngre) Runealfabeter. 1874 udkom – i samme
Tidsskrift – W.s Hovedafhandling «Runeskriftens Oprindelse og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:13 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/18/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free