- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
xvii

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. II. Brickas første Arbejder og Standsningen i hans Forfatterskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

høj, og Salget gik trevent, en Snes Aar efter var den dog
udsolgt. - Brickas Arbejde gav H. F. Ewald Anledning;
til at skrive sin smukke historiske Roman «Anna Hardenberg»
(1880), og denne foranledigede atter et videnskabeligt
Værk. Ved Læsning af Romanen modnedes hos Rektor
Forchhammer paa Herlufsholm en Plan, som han i længere
Tid havde gaaet med, at det vilde være smukt, om Herlufsholms
Stiftelse foranstaltede en Udgave af Herluf Trolles
og Birgitte Gjøes Breve. Bricka havde ladet flere af disse
trykke i Tillægget til sin Bog, nu greb han med Glæde
Forchhammers Tanke: «enhver dansk Historiker vil takke
Dem, hvis De kan faa den skjønne Plan udført». Forstanderen
for Herlufsholm gav beredvillig sit Samtykke, og
Udgivelsen betroedes Bricka. Han havde afskrevet Brevene
og indsamlet talrige Oplysninger, men da blev han
saa optaget af anden Virksomhed, at han, om end med
Smerte, maatte give Afkald paa at fuldende det, da Udgivelsen
ønskedes fremmet. Arbejdet blev fortsat af Provinsarkivar
Wad og Bogen udgivet af ham.

Medens det saaledes her var lykkedes Bricka at redde
en smuk og lidet ænset Tradition som historisk Sandhed,
havde han derimod ved en anden Undersøgelse taget et
smukt Sagn af Dage. Man kunde mene, at dette vel
egentlig lidet stemmede med hans Natur og Lyst. Bricka
godtgjorde i en Afhandling, at Fortællingen om, at Chr. Barnekow
skulde have reddet Christian IV’s Liv under Kampen
paa Skjellinge Hede ved at overlade Kongen sin Hest,
medens han selv fandt Døden, ikke kunde være sand. I
Anledning af, at Biskop Engelstoft i et Brev til ham gjorde
nogle Betænkeligheder gjældende, skrev Bricka: «For mig
havde Sagnet ophørt at leve, thi det, der udgjorde dets
inderste Væsen, dets Aand, var veget fra det, da Christian IV’s
Skikkelse viste sig, anraabende om Retfærdighed».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 24 17:57:18 2007 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0023.html

Valid HTML 4.0!