- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
xxxv

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. III. Brickas Samvirken med de jævnaldrende Historikere og hans Arbejde for de lærde Selskaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bevise, hvad der var historisk Sandhed, eller hvorledes man
hidtil i Regeringspraxis og ved Domstolene havde opfattet,
hvad der krævedes til dansk Adelskab, kom det til at
lide Skuffelser. Gang efter Gang lød Ministeriets Afgjørelse,
at det - uden Hensyn til Indstillingen - havde godkjendt
en Ansøgers Adelskab, hvis Stamtræ var urigtig opstillet,
eller hvis Forfædre intet havde vidst om adelig Herkomst
og holdt sig helt i Borgerlighed. Mest Tid og Kraft maatte
dog Bricka anvende paa «Danske Magasin», til hvis Indhold
han selv gav omfattende og interessante Bidrag, ligesom
han 1886 udgav en systematisk ordnet Fortegnelse over
Indholdet af alle indtil da udkomne Bind. Efter at have
virket som Sekretær i 20 Aar fratraadte han i Maj 1903.

Til de nævnte betroede Hverv kom endnu følgende.
I Sommeren 1879 var der gjort Forsøg paa at samle danske
og norske, som vare interesserede for Genealogi og
Personalhistorie, til en Forening, der kunde fremme
Undersøgelser i denne Retning, især ved Udgivelsen af et
Tidsskrift. Nogle Hundrede Medlemmer tegnede sig ogsaa, men
det var ikke saa let at finde den rette Maade at ordne
Selskabet paa, indtil man besluttede ved Siden af
Tidsskriftets Redaktør at have et staaende Skriftudvalg for
hvert Land, der havde til Hovedopgave at prøve de
Arbejder, der indsendtes. Til dette Skriftudvalg valgtes for
Danmarks Vedkommende Pastor Rørdam, Arkivar O. Nielsen
og Bricka. Han omfattede denne Gjerning med stor Interesse
og sad i Udvalget til sin Død. 1901 valgtes han
til Formand for den danske Afdeling.

Saaledes var Bricka bleven et saare virksomt Led og
Drivhjul inden for den historiske Verden. Vi have ønsket at
give en samlet Fremstilling deraf, om vi end derved ere
naaede længere frem i Tiden end ved Skildringen af Brickas
mere personlige Forhold, til hvilke vi nu vende tilbage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free