Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. IV. Brickas Overgang til Rigsarkivet og andre Forandringer i hans ydre Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dertil kom, at Bricka omtrent samtidig fik af Ministeriet
tilstaaet - især ved Jørgensens Anbefaling - en Understøttelse
paa Finansloven af 800 Kr. aarlig for 3 Aar; den
fornyedes stadig og blev til sidst en livsvarig Understøttelse.
Man kunde næsten kalde det en Efterløn for det meget
ubetalte Arbejde, han havde udrettet i lærde Selskabers
Tjeneste gjennem saa mange Aar. Inden for Arkivet rykkede
han snart yderligere i Vejret, blev anden Arkivsekretær
(fra i. Januar 1887), og da Loven om Rigsarkivets Oprettelse
var bleven gjennemført, udnævntes han til Arkivar
i dettes første Afdeling (fra i. April 1889). Nu syntes
endelig Bricka at være kommen i en Stilling, som svarede til
hans Evner, og hans mange Venner og Medarbejdere udtalte
for ham deres Glæde derover. Birkeland skrev paa
sin lune Maade: «Jeg formoder, at De her ikke vil bruge
det Werlauffske Ord, som jeg først har hørt af Dem: «Jeg
hader Forandringer, selv om de er til det bedre». Det
har glædet mig meget, at De er kommen til Deres Ret».
Strax ved sin Overgang til Arkivet havde Bricka en
Følelse af at have faaet højere Himmel over Hovedet. Ikke
hvad de rent ydre Forhold angaar. Man kan forstaa, at
Bricka med sine Fordringer om, at alt var pynteligt og
rent og stod ret op, ikke var egentlig tiltalt af Arkivet i
æsthetisk Henseende. «De vil vistnok blive skuffet - skriver
han til en norsk Arkivmand - ved at se vore «Hvælvinger».
For mig, der kommer fra Bibliotheket med dets store, for
største Delen lyse og til Dels prægtig udstyrede Sale, var
der noget, jeg kan næsten sige frastødende, da jeg første
Gang betraadte Hvælvingerne her, og skjønt jeg nu er
vant til Synet, har Indtrykket af noget smaat, mørkt og
skiddent ingenlunde fortaget sig. Det er jo en Selvfølge,
at Arkivalier ikke kunne have det vindende Ydre som
Bøger med den megen Forgyldning og de livlige Farver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
