- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
xl

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. IV. Brickas Overgang til Rigsarkivet og andre Forandringer i hans ydre Forhold - C. F. Bricka. V. Dansk Biografisk Lexikon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bogsamlings blivende Sted; han maatte med andre Ord paa ny
blive Husejer. Han kjøbte Villaen Nr. 44 paa Bülowsvej,
og her blev nu hans endelige Bolig. Nogle Aar senere
udvidede han den med en stor Bogsal. Den ældre, saa
sørgelig strandede Plan var altsaa nu bleven Virkelighed.
Vel var Salen uden Galleri, men ellers var det gamle
Fantasibillede blevet Virkelighed, alle Vægge vare beklædte med
Hylder og besatte med Bøger, Ovenlys faldt fra et Vindu
i Loftet og Sidelys ind til Skrivebordet. Bibliotheket voxede
stadig, og nu lige saa stærkt ved Gaver som ved Kjøb,
indtil der stod over 8000 Bind paa Hylderne, næsten alle
i skjønne Exemplarer og alle optagne i det store systematiske Seddelkatalog[1]. Det var en Skat,
som han kendte ud
og ind, og den blev for hans Gjerning en nyttig Skat.

Og Lykken blomstrede inden Døre, thi Bricka havde
den 8. Maj 1884 hjemført som sin Brud Laura Georgine Vogel
Jørgensen,
en Datter af fhv. Proprietær Hans Christian
Jørgensen og Hustru Laurenze født Lassen. Han havde fundet
en Hustru, som trofast delte med ham Sorger og Glæder,
og som fulgte hans Arbejde med levende Interesse.

*




V.

Dansk Biografisk Lexikon.

Der var i Tidernes Løb gjort en lang Række Tilløb
til at faa et saadant Lexikon. Man kan vel næppe regne
herhen det Værk, som allerede paa Suhms og Schønings

[1] Bogsamlingen solgtes ved Brickas
Død i Overensstemmelse med hans Ønske ved Avktion; et Katalog
udgaves paa Grundlag af dette Seddelkatalog af Bibliotheksassistent
Victor Madsen og talte 8314 Numre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free