- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
lxi

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. V. Dansk Biografisk Lexikon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sag, og i hvert Fald følte Bricka sig solidarisk med sine
Medarbejdere, saa at han ikke vilde fralægge sig Ansvar
for en paaklaget Artikel. Derimod svarede han altid beredvillig
dem, der ved Breve henvendte sig til ham, og havde
da ofte Lejlighed til at oplyse om, at Indsigelsen var
uberettiget, eller at den ankende ikke havde gjort sig fortrolig
med Værkets Plan. Størst var Brickas Skuffelse over, at
Lexikonnet i lang Tid ikke fik en saa stor Udbredelse som
paaregnet. Dels var det ham imod, at Forlæggeren bragte
et betydeligt Offer, dels forekom det ham besynderligt, at
Lexikonnet ikke trængte stærkere igjennem, da der jo stadig
havde været talt om den store Trang til et saadant.
Heldigvis ændrede dette Forhold sig, eftersom Værket skred
frem. Over for Forlaget nærede Bricka den oprigtigste
Taknemmelighed, ikke blot fordi det havde gjort
Foretagendet muligt, men fordi det fra først til sidst havde vist
den største Liberalitet og Imødekommenhed over for hans
Ønsker.

Der kan vel næppe være Tvivl om, at det ogsaa var
som Tak for de store Fortjenester af dansk Videnskabelighed
i Almindelighed, som Bricka havde indlagt sig ved at
udgive Lexikonnet, at det filosofiske Fakultets Lærere
enstemmig indstillede ham til at hædres med Æresdoktorgraden
(ved Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Lovisas
Sølvbryllup 28. Juli 1894). Han var dybt taknemmelig over
denne Udmærkelse, «den største, der sagtens nogen Sinde
falder i min Lod»; i Selvbiografien, som han gav til Universitetets Indbydelsesskrift, vil man i øvrigt se, hvor beskedent
han opfattede, hvad han havde udrettet.

To Aar senere modtog Bricka et andet Vidnesbyrd
om, hvor høj Pris man satte paa ham som Værkets Leder.
Fra 9 af Medarbejderne udgik en Indbydelse til alle, som
havde medvirket ved Lexikonnet, om at samles med Bricka

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free