Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. VI. Bricka bliver Rigsarkivar. Hans sidste Leveaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Videnskabsselskabet i Christiania (1899); nan udnævntes til
Ridder af St. Olafsordenen (1895) og modtog senere dens
Kommandørkors (1901), ligesom han udnævntes til
Kommandør af Nordstjærnen (1901).
De, som saa, hvor talrige de Arbejder vare, der
paahvilede Bricka, især i det Tidsrum, da han havde de mange
Selskaber og Tidsskrifter under sin Styrelse, kunde vel nok
forbavses ved, at han kunde overkomme alt, tilmed da
meget af dette Arbejde syntes ret pinligt; han kunde paa
disse Tider have halvtredje Hundrede Ark Korrektur om
Aaret at gjennemlæse. Paa den anden Side holdt Bricka
sig mærkelig frisk og ungdommelig af Udseende, man
mærkede aldrig noget febrilsk over hans Virken. Han har selv
saa rigtig udtalt sig herom: «Det er muligt, at jeg til
daglig arbejder for meget, men at det skulde gaa ud over
min Sundhed, uden for saa vidt alt stillesiddende Arbejde
har sine Misligheder til Følge, kan jeg ikke ret tro. Der
er i min Arbejdsmaade saa lidt nervøst som vel tænkeligt;
jeg har ingen af Væddeløbshestens store Egenskaber, der
lader den hjemføre glimrende Sejre, jeg ligner mere et
godt Trækdyr - naa ja, Godheden maa andre dømme
om». Blev han end nogle Gange angrebet af Sygdomme,
vendte han dog snart tilbage til det gamle flittige Liv ved
Arbejdsbordet. Men i Juli 1903 kom han syg hjem fra
et kort Sommerophold ved Svendborg, han søgte vel ind
til Arkivet, men maatte vende tilbage til sit Leje; det viste
sig, at hans Hjærte var angrebet, og efter haarde Lidelser
bortreves han den 23. Avgust.
Da nogle Aar tidligere en Ven og Medarbejder blev
kaldt bort, til hvem Bricka havde sluttet sig med stor
Inderlighed, Oberstlieutenant S. A. Sørensen, skrev han,
greben af Sorg, disse alvorlige Ord: «Skjønt jeg maa
indrømme, at der paa en Maade er noget tiltalende ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
