- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
7

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vind, Iver, 1590-1658, Rigsraad - Vind, Joachim Frederik, 1634-87, Stiftamtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Modstander, da han 1645 havde sin Strid med Kongen (II, 207), og
beskyldte ham for at have sat ondt for sig hos Kongen. 1646
fulgte han Christian IV til Herredag i Christiania. Her var han
ogsaa til Frederik III’s Hylding 1648; s. A. blev han Ridder. I
den følgende Tid spillede han næppe nogen videre Rolle. Dog
overdroges det ham efter Bestemmelserne paa Odensemødet i Febr.
1657 at modtage sammen med Mogens Høg Bevillingerne fra
Jylland og Fyn. I Jan. 1658 opholdt han sig i Odense og kom
derved til at dele flere andre Rigsraaders Skæbne, at blive tagen til
Fange af Svenskekongen Carl Gustav. Men kort efter døde han
17. Febr. Hans Hustru overlevede ham til 28. Juni 1667. Grundet
havde han solgt 1624, men kjøbte senere flere jyske Herregaarde,
saaledes 1627 Torpegaard, 1631 Nørholm, hvor han opførte
en ny Hovedgaard, og 1647 Agerkrog.

O. Nielsen, Nørholms Hist. S. 10 f.
Danske Samlinger IV, 1 ff.
Danmarks Adels Aarh. 1886, S. 395.

J. A. Fridericia.


Vind, Joachim Frederik, 1634-87, Stiftamtmand, Søn af
nedennævnte Admiral Jørgen V., var født i Kjøbenhavn 11. Marts
1634; han rejste i sit 20. Aar udenlands for at studere og besøgte
flere fremmede Steder, bl. a. studerede han 1655 i Orleans. Efter
Hjemkomsten blev han Sekretær i Kancelliet, Hofjunker og
Tranchermester i 7 Aar ved Frederik III’s Hof. Som Volontær deltog
han i Krigen mod Carl Gustav. 1672 blev han Kancelliraad og
kom i Marts 1673 til Throndhjem som Viceamtmand hos Svigerfaderen
Ove Bielke (II, 345), efter hvis Død han 1674 blev Stiftamtmand
sammesteds. Som saadan fik han meget at gjøre med
at bilægge Arbejderurolighederne paa Røros og roses som en duelig
og virksom Embedsmand. Efter en lang Svagelighed afgik han
ved Døden paa Throndhjems Kongsgaard 3. Juni 1687 (ikke 1688)
og blev bisat i Throndhjems Domkirke. Han nævnes som Ejer af
Gjerdrup i Sjælland, som han fik med sin første Hustru, og Nørre
Vosborg i Jylland, som hans tredje Frue medbragte ham. Han var
3 Gange gift: 1. (16. Dec. 1662) med Rentemester Peder Vibes
(XVIII, 509) Enke, Anne Cathrine Frederiksdatter Budde (f. 8. Jan.
1619 d. 6. Avg. 1665), 2. (17. Marts 1668) med Else Jørgensdatter
Urup (f. 1631 d. 1669), 3. (10. Juli 1671) med Maren Ovesdatter Bielke,
der døde i Throndhjem 15. April 1688, «en from Frue».

Klüwer, Norske Mindesmærker S. 26 f.
Personalh. Tidsskr. 3. R. III.
Danske Herregaarde XIX: Nørre-Vosborg.

H. J. Huitfeldt-Kaas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free