- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
11

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vind, Oluf (Ole), 1590-1646, Hofprædikant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1609 afgik han til Universitetet, hvor Dr. Hans Poulsen Resen tog
sig venlig af ham og gav ham Plads i sit Hus. Det var vel
ved dennes Anbefaling, at den fattige Student Aaret efter fik
Pladsen som «Fyrbøder» hos Prins Christian, da den 7aarige
Prins efter sin Hylding som Tronfølger fik egen Hofstat paa
Hørsholm. I denne Stilling og maaske siden som Kammertjener
(«cubicularius») forblev V. til 1615, men har dog kjendelig
benyttet den ham levnede Fritid til med Flid at studere videre.
1611 tog han Bakkalavrgraden. Det skal have været den lærde Holger
Rosenkrantz, som rev ham ud af den underordnede Hoftjeneste
og førte ham tilbage til Studierne, hvortil han utvivlsomt var
særlig oplagt. 1617 blev han af Resen, der nu var Sjællands Biskop,
kaldet til Rektor i Slangerup og tog s. A. Magistergraden. 1619
blev han Konrektor i Roskilde, en Stilling, han dog opgav 1620
for at rejse udenlands, da han ved Rosenkrantz’ Anbefaling havde
faaet det kongl. Rejsestipendium, som kun plejede at gives til de
haabefuldeste unge Videnskabsmænd. Tillige paatog han sig at
vejlede en ung Mand af rig Familie, Abraham Meckelburg, der
skulde rejse ud; til dem sluttede sig siden i Wittenberg et ungt
Menneske fra Kjøbenhavn, Hans Christoffersen, der særlig ved
V.s kyndige Vejledning i Græsk naaede saa vidt, at han siden
blev Professor i dette Sprog ved Kjøbenhavns Universitet.

Efter at have tilbragt 4-5 Aar udenlands vendte V. tilbage
og blev strax 1625 af Resen kaldet til den ledige Plads som
Rektor ved vor Frue Skole i Kjøbenhavn. Men dette Embede
forestod han kun i 3 Maaneder, da han s. A. valgtes til Sognepræst
ved Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn. Her virkede han i 17 Aar
og vandt et betydeligt Navn som Prædikant. Navnlig vides det,
at han i Prædikener forklarede en ikke ringe Del af de bibelske
Bøger, særlig Pauli Breve og Profeterne. 1642 blev han af
Universitetet kaldet til Sognepræst ved vor Frue Kirke, hvormed
Provsteembedet i Kjøbenhavn og Sokkelunds Herred var forenet.
S. A. holdt han den siden udgivne Ligprædiken («De helliges
Levned og Død») over sin gamle Velynder, Holger Rosenkrantz,
hvis Skriftefader han havde været til det sidste. Da han i sit
Embede «beteede sig besynderlig nidkjær for Guds Ære og
straffede Synd og Ondskab foruden Persons Anseelse», men nogle
Hoffolk følte sig trufne af hans frimodige Udtalelser og i den
Anledning beklagede sig for Christian IV, forlangte Kongen, at Præsten
skulde holde sin Prædiken om for ham, hvad han da ogsaa gjorde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free