- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
16

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag-Juel-Vind-Frijs, Christian Emil Greve, 1817-96, Godsejer og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

væsentlige Forandringer, og han satte sin Fortrøstning til «en
stærk, aaben og konsekvent Optræden fra oven».

F.s støtte, tillidvækkende Personlighed og fremragende
Samfundsstilling bragte ham efterhaanden en Række offentlige Hverv.
Han blev saaledes Amtsraadsmedlem og valgtes 1858 ind i Rigsraadet.
Han sluttede sig her til den konservative Helstatsgruppe,
men indtog i øvrigt en meget tilbagetrukken Stilling. Taler var
han ikke, og han brød sig, som han senere en Gang i en Debat
med J. A. Hansen sagde, «ikke en Snus om Popularitet». Han fik
desuden efterhaanden et mere aabent Øje for, at den Gruppe,
han tilhørte, paa Grund af dens Faatallighed og dens ringe
Tilslutning i Befolkningen savnede Betingelserne for at overtage
Ledelsen under de da herskende Forhold. Efter sin Indtræden i
Rigsraadet kom han til at staa de national-liberale mindre fjærnt
end de fleste af hans Partifæller, og dette gav sig bl. a. Udtryk
ved, at han i 1863 stemte for Novemberforfatningen.

Efter Ministeriet Monrads Fald 1864 svækkedes det national-liberale Partis Indflydelse saa meget, at den konservative Godsejergruppe i Rigsraadets Landsting, i hvilket F. efter Novemberforfatningens Ikrafttræden var indvalgt, kunde gjøre sig stærkere gjældende,
og F. blev ganske naturlig Gruppens Førstemand. Mellem Godsejergruppen og Ministeriet Bluhme opstod der efterhaanden en
Spaltning, i det Gruppen misbilligede Ministeriets Hældning mod
de national-liberale og navnlig ikke kunde følge det i Forfatningssagen, som desuden ikke syntes at kunne bringes til nogen Afgjørelse under dets Ledelse. Foraaret 1865 førtes F. af en Mellemmand (J. Michaelsen) sammen med J. A. Hansen til en privat Forhandling om Forfatningsspørgsmaalet, og skjønt denne
Forhandling foreløbig ikke førte til det attraaede Resultat, blev den dog
Udgangspunktet for en Forstaaelse mellem Godsejergruppen under
F.s Ledelse og en Del af Bondevennerne under J. A. Hansens.
F. har sikkert haft meget at overvinde ved at gaa til denne
Alliance med fordums Modstandere, men han indsaa, at hvis den
Gruppe, han repræsenterede, skulde kunne gjennemføre sine politiske
Synsmaader, navnlig i Forfatningssagen, og hindre, at de
national-liberale atter fik Ledelsen, var det nødvendigt for den
at søge Støtte uden for sig selv, og Bondevennerne frembød sig
da som den eneste Mulighed. Her var dog paa visse Omraader
et naturligt Fællesskab i Interesser og Synsmaader, og Modsætningen til de
national-liberale var et stærkt Bindeled. Hen ad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:48 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free