- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
18

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag-Juel-Vind-Frijs, Christian Emil Greve, 1817-96, Godsejer og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anser af de Onder, mellem hvilke der maa vælges, dette for det
mindste, thi Staten kan ikke vedblivende bestaa, naar Opposition
støttes og bæres væsentligst af Regeringens underordnede Embedsmænd».

Ministeriet F. gjennemførte først Forfatningsrevisionen og
derefter en Række andre Love af gjennemgribende Betydning,
saaledes de store Kommunal- og Jærnbanelove, Hærlovsrevisionen,
Straffeloven og Valgmenighedsloven. Denne sidste voldte særlige
Vanskeligheder i Landstinget, og den gjennemførtes kun ved F.s
virksomme Indgriben. Paa sit særlige Ministeriums Omraade havde
F. den vanskelige og utaknemmelige Opgave at føre Forhandlingerne
med Preussen om Opfyldelsen af Prager-Fredens §5. Under
det Frijs’ske Ministerium var Konsejlspræsidenten, trods det at han
kun sjælden deltog i de parlamentariske Forhandlinger og ikke
greb meget ind i Styrelsens Enkeltheder, utvivlsomt Ministeriets
bærende og sammenholdende Kraft, og ved sin store Avtoritet,
saa vel over for Kronen som over for Rigsdagens Partier, førte han
sin Regering frelst ud over de Vanskeligheder, paa hvilke den mere
end én Gang syntes at maatte strande. Af særlig Betydning var
det gode Forhandlingsforhold, hvori han vedblivende forstod at
sætte sig til Bondevennerne. Forskjellige Uoverensstemmelser,
navnlig angaaende Fæstesagen, bevirkede dog, at dette Forhold til sidst
løsnedes saa meget, at det vanskeliggjorde Ministeriets konstitutionelle Stilling,
og da F. tilmed af andre Grunde trættedes, benyttede han
Folketingets Nægtelse af et Par Bevillinger til Forstærkningens
og Reservens Indkaldelse som Anledning til 19. Maj
1870 at indgive sin og hele Ministeriets Dimission. Siden General
Raasløffs Fratræden, 19. April, havde han, foruden sine øvrige
Portefeuiller, tillige midlertidig varetaget de to Forsvarsministeriers.
Han medvirkede til Dannelsen af det Holsteinske Ministerium og
anvendtes af dette kort efter sin Fratræden til et meget vigtigt
Hverv, nemlig til at føre Forhandlingen med den franske Regerings
overordentlige Afsending, Hertugen af Cadore, som kom hertil for at bevæge
Danmark til at stille sig ved Frankrigs Side i
Krigen mod Preussen. F. viste under denne vanskelige Forhandling,
som tog sin Begyndelse 5. Avg., al den Besindighed og Takt, som
var ventet af ham, og i sine Udtalelser til Hertugen lagde han,
trods al Sympathi for Frankrig, intet Skjul paa, hvor uheldsvanger
for Danmark han ansaa en Alliance med Frankrig for at være.
Selv om vi, udtalte han paa Forhandlingens første Dag, forudsætte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free