- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
23

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winding, August Henrik, 1835-99, Pianist og Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Død, 23. Juni 1810. Han var en nidkjær Mand, oprettede et
Læseselskab, fik indført Evangelisk-kristelig Salmebog og var i det
hele en Mand, som Biskop Hansen (VII, 36) maatte sætte Pris paa.
Nogen Taler var han ikke, men derimod en meget dygtig Kateket.
Han nød stor Anseelse i sin Menighed, hvor han i velgjørende
Øjemed anvendte meget af den Formue, han samlede,
ligesom han gjorde meget for Præstegaardens Forbedring. Mest
bekjendt er han bleven ved den faste Skole, han oprettede paa
Gaarden Kirkegroven, hvormed 1818 blev forbundet et Lærerseminarium,
der endnu er i Virksomhed. Gift 1. (4. Dec. 1767) med
Anne Sophie Meldahl (f. 3. Dec. 1722 d. 1793, begr. 15. Febr.),
Datter af Kapitajn Augustinus M. og Margrete f. Pharo; 2. (7. Febr.
1794) med Christense Paus (f. 1753, døbt 7. April, d. 19. Sept. 1823),
Datter af Sorenskriver Hans Pedersen P. og Andrea Jespara f.
Nissen.

Faye, Christiansands Stifts Bispe- og Stiftshist. S. 440.
Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 493.

D. Thrap.


Winding, August Henrik, 1835-99, Pianist og Komponist,
fødtes 24. Marts 1835 i Taars paa Laaland, hvor Faderen Anders
Frederik W. (f. 30. Juli 1785, d. i Kjøbenhavn 17. Jan. 1868) var
Præst. Fra sit 4. Aar fik Drengen Undervisning paa Klaveret,
først af Moderen Marie Annette f. Raaschou (d. 1865), derefter af
Faderen. Denne, en ivrig Musikenthusiast og kjendt som Textudgiver
af Weyses «Kæmpeviser», 2. Hæfte, blev 1840 Præst til
Himmelev og Roskilde Kloster og kom derved nærmere til
Hovedstadens Musikliv. Allerede 1843 vakte Drengen Opsigt som
Klaverspiller i «den musikalske Forening» paa Nytorv; hans egentlige
offentlige Debut var dog i Juni 1851, hvor han ved Caroline Lehmanns
Koncert i Kasino spillede Mendelssohns Rondo capriccioso
og i Dec. s. A. i «Musikforeningen» Mozarts Klaverkoncert i D-Moll
«med en sjælden Smag og Færdighed». Han havde ogsaa nydt
en grundig Undervisning: nemlig 1847 af Carl Reinecke og de
3 paafølgende Aar af Anton Rée; deres elegante Teknik har haft
en betydelig Indflydelse paa W.s Spil. Komposition lærte han af
N. W. Gade. 1855 blev han Student, og Aaret efter rejste han
til Leipzig og Prag, hvor han studerede hos den bekjendte Pianist
Alexander Dreyschock. Efter sin Hjemkomst blev han Musikforeningens
Yndling som Klaverspiller, og baade her og ved mange
andre Koncerter beundredes han som en fin og aandfuld Fortolker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:46 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free