- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
24

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinding, Peder, 1637-84, Retslærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Klassikerne. Hans Udførelse af Beethovens Klaverkoncert i
G-Dur var eminent. Ogsaa som en inspirerende Lærer skattedes
han højt, saa vel i Musikkonservatoriet, hvor han var ansat fra dets
Begyndelse 1867, som af talrige private Elever. En nervøs
Armlidelse, fremkaldt ved Overanstrængelse i Foraaret 1872, standsede
hans Virksomhed i flere Aar; sit ufrivillige Otium benyttede han
til at fortsætte sin, alt tidlig med Held begyndte, Kompositionsvirksomhed,
stærkt opmuntret dertil af Gade. Fra 1881 optog
han igjen sin Lærergjerning ved Konservatoriet og blev efter Gades
Død Medlem af Bestyrelsen. Da han ved den skandinaviske
Musikfest 1888 atter hørtes som Klaverspiller, modtoges han med
sympathisk og lydeligt Bifald, men han var bleven forsigtig og
optraadte herefter kun sjældnere. Dog hørtes han endnu i Febr.
samme Aar, som han bortkaldtes ved en temmelig pludselig Død
(16. Juni 1899). Hans efterladte Hustru, Clara Johanne Frederikke
(f. 1839), hvem han havde ægtet 1864, er en Datter af J. P. E. Hartmann.
Af W.s Kompositioner, som indbefatte o. 60 Værker, kan
nævnes: Symfoni (Op. 39), Nordisk Ouverture (Op. 7), Klaverkoncert (Op. 16), Strygekvintet (Op. 23), Klaverkvartet (Op. 17), –
spillet af ham med Bifald bl. a. i Leipzig, da han 1869 rejste paa
det Anckerske Legat, – 2 Violinsonater, 1. Akt af Balletten
«Fjældstuen» (opført 1859) m. m. Desuden flere Hæfter Vokalmusik,
hvoraf nogle aandelige Sange bruges i Kirken, men Hovedparten
af hans Produktion er dog en Mængde Klaversager, der
udmærke sig ved fin og nobel Struktur. 1892 hædredes han med
Professortitelen og fast Statsunderstøttelse.

Erslew, Forf. Lex.
Vilh. Møller, Danske Kunstnerportræter.
Schytte, Musiklex.
Niels W. Gade, Optegnelser og Breve (1892).
Højskolebladet XXIV, 806.
Illustr. Tid. XLI Nr. 39.

S. A. E. Hagen.


Vinding, Peder, 1637-84, Retslærd, var Søn af Professor
theologiæ ved Gymnasiet i Odense Jens Poulsen V. (f. 1609 d. 1655)
og Karen Hansdatter Bruun (d. 1662). Han fødtes i Odense 25. Juni
1637, afgik fra nævnte Bys Gymnasium til Universitetet 1657, studerede
senere i Udlandet, hvor han 1662 i Orleans erhvervede den
juridiske Licentiatgrad for en Afhandling: «Disputatio juridica
inauguralis de feudis» (berører ikke danske Forhold). 1663 kjøbte
han af Peder Brockenhuus Hovedgaarden Gammel Lammehave paa
Fyn, med hvilken han 1679 forenede Ny Lammehave. Han omtales
som Assessor i Kancellikollegiet (uvist fra hvilket Aar) og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 21:03:00 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/19/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free