- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
29

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinding, Rasmus, 1615-84, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Medlem af de to første Lovkommissioner. Først 1666, da den
3. Kommission nedsattes, kom han med og blev strax en farlig
Konkurrent for P. Lassen (X, 116), som hidtil havde været Sjælen
i Lovarbejdet. Dettes videre Gang indtil Lassens Død (1681)
afspejler i alle dets Faser en bitter Kamp mellem de to Mænd, der
hver især søgte at faa den afgjørende Indflydelse paa Lovbogens
endelige Form. Modsætningen mellem dem var vistnok mere af
personlig end af videnskabelig Natur; i hvert Fald er det urigtigt,
naar man i V. særlig har villet se Forkæmperen for de nationale
Synspunkter, i Lassen Repræsentanten for de romanistiske. V. var
oprindelig sin Medbejler underlegen, navnlig i Kjendskab til den
gjældende Ret, og hans første Udkast («Codex Fredericius» 1667),
hvis Udarbejdelse rigtignok blev stærkt fremskyndet, kan næppe
staa Maal med Lassens samtidige Arbejde. Han havde maaske
heller ikke sejret, om han ikke 1669 var bleven hjulpet frem af
P. Schumacher, der udvirkede en hemmelig Befaling til ham om
at udarbejde et nyt Udkast, dog efter en anden og mere
omfattende Plan. Dette Udkast («det første Projekt»), der endnu samme
Aar overleveredes Kongen, viser overraskende Fremskridt,
sammenlignet med Udkastet af 1667. V. havde øjensynlig i Mellemtiden
arbejdet energisk paa at sætte sig ind i Lovstoffet og i den gjældende
Retspraxis, som han i stort Omfang tog Hensyn til. Udarbejdelsen af
«første Projekt» skaffede ham dog ikke strax Sejren.
Den Revisionskommission, som nedsattes 1672, og af hvilken vel
Lassen, men ikke V. var Medlem, omarbejdede det paa væsentlige
Punkter, og det var først den anden Revisionskommission (1675)
som V. beherskede, der endelig skaffede ham Overtaget. Her førtes
Udkastet til Dels tilbage til dets oprindelige Form og fik i det
hele den Skikkelse («det sidste Projekt»), som det siden hen bevarede.
Vel nedsattes der endnu to Revisionskommissioner, af
hvilke dog ingen talte Lassen som Medlem; men da kunde der
ikke længere være Tale om at forlade det givne Grundlag, og
selv om der vedtoges en Mængde Ændringer, blev det dog i
Hovedsagen V.s Arbejde, som 1683 ophøjedes til Lov. Det skal
endnu tilføjes, at det næppe er rigtigt, naar man (L. Aubert) har
antaget, at V. foruden de to ovennævnte Udkast i Tiden mellem
1672 og 1675 har udarbejdet endnu et tredje. Som af V. A. Secher
paavist er det Arbejde, man har anset for det tredje Udkast,
netop Resultatet af den anden Revisionskommissions Arbejde. –
Som Dommer i Højesteret roses V. for Skarpsindighed og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free