Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winsløw, Carl, 1796-1834, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skuespillerinden Jfr. Sophie Jacobine Schaltz (f. 29. Maj 1800 d. 2. April
1876), og den huslige Lykke, han fandt i Ægteskabet, havde en
mildnende Indflydelse paa hans bitre og mistænksomme Sind.
Halvandet Aar senere naaede han, ligeledes ved Collins Bistand,
et andet af sine Længslers Maal: en Studierejse til Udlandet.
Hovedsagelig for et Laan af Theaterkassen foretog han i Sommeren
1823 en Rejse til Hamborg og Berlin, og den blev det afgjørende
Skjel i W.s Kunstnerliv: han rejste ud usikker og famlende, men
han vendte hjem som en maalbevidst Kunstner. Han lærte i Berlin
den store Karakterfremstiller Ludvig Devrient at kjende baade som
Skuespiller og som Menneske; den Aandsbeslægtethed, han fandt
hos denne, frigjorde hans Evner; det var ham, for at bruge hans
egne Ord, «som om der gik et Slør fra hans Øjne og faldt et Lys
i hans Sjæl». Inden Aaret 1823 gik til Hvile, fik han Lejlighed
til at aflægge Vidnesbyrd om Rejsens frugtbringende Indflydelse: i
Oktober tegnede han som Johan i «Ungdom og Galskab» et lyst
og livagtigt Billede af en ægte jysk Bondeknøs, og paa Aarets
sidste Dag brød han som Korherren i Boyes «Juta» afgjørende
igjennem som Karakterskuespiller: han forenede i sin Fremstilling
af denne Natur og Fantasi, indtrængende Menneskekundskab og
dæmonisk Uhygge.
I de følgende Aar udfoldede W. sig til en Karakterfremstiller
af sjælden Omfang og Dybde saa vel paa det alvorlige som paa
det komiske Omraade, og hans skabende Fantasi kom den samtidige
danske Lystspildigtning til stort Gavn. Skjønt W. allerede
Juni 1825 som Franz Moor i «Røverne» viste, hvor dybt han
kunde lodde i de menneskelige Lidenskaber – saa dybt, at han
langt overgik den danske Scenes Gigant Ryge, der havde udført
denne Rolle 2 Aar i Forvejen – fandt Theatret størst Anvendelse
for ham inden for Lystspillet og Vaudevillen. Han skabte her en
Række Figurer, som den pilne Zierlich i «Aprilsnarrene» (April
1826), den gnavne Klister i «De uadskillelige» (Juni 1827), den
emsige Mester Naal i «Den dramatiske Skrædder», den groteske
Joseph Golz i «Østergade og Vestergade» (Dec. 1828) og den
forfængelige Nar Arthur i «Kjøge Huskors» (Nov. 1831), hvortil
Forbillederne gik lyslevende om i Datiden, men hans Fantasi var saa
stærk, saa selvskabende, at han i sin Gjenfremstilling potenserede
deres Latterligheder og i det hele gav dem et Anstrøg af Karikatur,
dog uden paa noget Punkt at overskride den gode Smags
Grænse, tvært imod var der over hans Figurer «en vis Sirlighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
