- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
44

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winsløw, Frederik Christian, 1752-1811, Kirurg - Winsløw, Jacob Benignus, 1669-1760, Anatom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overkirurg ved et saadant. Som Hofkirurg (fra 1801) var han et
virksomt Medlem af Frederiks Hospitals Direktion, ligesom af det
1803 oprettede Sundhedskollegium.

Efterhaanden hemmedes dog hans Virkelyst af legemlig Svagelighed.
En Leversygdom med Vattersot medførte mange Lidelser
og voldte 24. Juni 1811 hans Død. Kort i Forvejen var han bleven
Etatsraad. Han var ugift og anvendte største Delen af sin Formue
(20000 Rdl.) til et Legat til bedste for Frederiks Hospital og
Fødselsstiftelsen.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 627.
Den danske Lægestand, 4. Udg.
Litteraturtid. 1811 Nr. 14.
Bibl. for Læger IV, 305.
Penia 1811 S. 216.
Ugeskr. f. Læger 3. R. XXII, 414.
Norrie, Kirurgisk Akademis Historie S. 182.

Jul Petersen.


Winsløw, Jacob Benignus, 1669-1760, Anatom. J. W. var
en Søn af nedennævnte Præst P. J. W. og fødtes som den ældste
af 13 Børn i Odense 17. April 1669. Under knappe Kaar i Hjemmet
voxede han op, men blev ligesom sine Brødre holdt til Bogen
af sin videnskabelig og litterært anlagte Fader, hvis Yndlingssøn
han var ved sine fromme og elskelige Egenskaber, og deponerede
fra Odense Gymnasium 1687. Som Tilfældet med de fleste af
Datidens Studenter blev Theologien hans Fag ved Universitetet; han
hørte til det første Hold theologiske Alumner paa Borchs Kollegium
og kom saa vidt i Studiet, at han prædikede med Bifald og var
færdig til Attestats. Men imidlertid var hans Sans og Interesse,
under Indflydelse af de endnu ret livskraftige Bartholinske Strømninger,
vakt for Lægevidenskaben og særlig for Anatomien, og efter
sine Velyndere Gehejmeraad Moths og Ole Rømers Tilskyndelse
gik han da over til dette Studium og blev Prosektor hos Caspar
Bartholin, der den Gang endnu dyrkede Anatomien. For videre
Uddannelse tiltraadte han 1697 den sædvanlige og ved de mangelfulde
Studieforhold hjemme nødvendige Studierejse, rigelig understøttet
af Kongen og Moth.

Først drog han i Selskab med Johs. de Buchwald (III, 225) til
Holland, hvor han, som det fremgaar af efterladte Breve, i høj Grad
fængsledes af den praktisk anlagte Undervisning i Anatomi, Kirurgi
og Fødselshjælp, i skarp Modsætning til den i Kjøbenhavn endnu
florerende skolastiske Aand. 1698 gik han efter Moths Ordre her
fra til Paris, hvor han, navnlig ved den dygtige Anatom Duverneys
Undervisning, hurtig udviklede sig til selv at blive en fremragende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free