Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winsløw, Jacob Benignus, 1669-1760, Anatom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anatom, men hvor Opholdet tillige blev i højeste Grad skæbnesvangert
for ham, i det han her til sin Faders og sin Slægts store
Sorg svigtede sine Fædres Tro og gik over til Katholicismen.
Han blev derved hjemløs i sit Fædreland, der slog Haanden af
ham, og som han aldrig gjensaa.
Hans Apostasi foregik ikke, som hans ældre Slægtning Stenos,
under Indflydelse af en dyb og urolig Gjæring i hele Følelseslivet.
Det skete paa en rolig, fornuftmæssig Maade, kun under
Bekymringer for den Sorg, han derved voldte sin Slægt, gjennem
Disputereøvelser, som han netop for at bestyrke sig i sin Tro
holdt i Paris med en ung dansk Student Worm, en Sønnesøn af
Ole W., og hvor han havde paataget sig den farlige Rolle at
forsvare Romerkirkens Lære, til hvilket Formaal han grundig
studerede Bossuets Skrifter. Men da han først havde vundet sin faste
Overbevisning, fastholdt han trofast og ærlig sin Apostasi, uanset
alle Forsøg hjemme fra paa at kalde ham tilbage der fra, og antog
Bossuets Fornavn Benignus.
Foreløbig blev han nu vanskelig stillet i Paris, da al
Understøttelse hjemme fra unddroges ham, men den gamle Bossuet og
andre katholske Velyndere tog sig af ham. Uden Udgift fik han
1705 sin Licentiatgrad og Avtorisation som Læge i Paris, fortsatte
sine anatomiske Studier paa glimrende Maade som Duverneys Assistent,
derpaa som hans Vikar og «Docteur régent» i Fakultetet,
blev allerede 1707 Medlem af Académie des sciences, blev ogsaa
snart en yndet Læge og kunde saaledes i 1711 stifte Familie, i
det han indgik Ægteskab med en ung ubemidlet Pariserinde af
beskeden Herkomst, Maria Catharina Gilles.
I den følgende Tid publicerede han i Akademiets Annaler en
Række anatomiske Afhandlinger, alle udmærkede ved Tilforladelighed
og Grundighed, ved Klarhed og Stringens ligesom ogsaa ved
praktisk Sigte. Den særlig for Kirurgien saa vigtige topografiske
Anatomi kom først til fuld og frugtbringende Udvikling ved hans
reformerende videnskabelige Virken. Han arbejdede lige saa
langsomt som grundig, og først i en Alder af 63 Aar kunde han
publicere sit berømte, i alle større Kultursprog oversatte og i et
langt Tidsrum ved alle lægevidenskabelige Læreanstalter benyttede
Hovedværk «Exposition anatomique de la structure du corps
humain». I bestandig større Antal flokkedes Disciple fra alle
Lande om hans anatomiske Lærestol i Jardin du Roi, men hans
Avancement her foregik i øvrigt ligesom hans Forskning yderst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
