Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinstrup, Peder Pedersen, 1605-79, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vidste den unge Mand snart at gjøre sig gjældende i sine nye
Omgivelser. Det manglede ham da heller ikke paa virkelig Dygtighed
eller paa klart Blik i flere Retninger, hvad f. Ex. fremgaar
af hans mærkelige Forslag fra 1654 vedrørende det lærde
Skolevæsen. Men hans stærke Selvfølelse gjorde ham i Tidens Løb til
en af de mest ejendommelige, men ingenlunde mest tiltalende
Præsteskikkelser fra det 17. Aarhundrede. Det faldt i hans Lod
at indvie en Række af Sjællands Biskopper (Jesper Brochmand,
Hans Hansen Resen, Laurids Mortensen Scavenius og Hans Svane)
foruden et Par andre (Frands Rosenberg til Viborg og Marcus
Christensen Humble til Stavanger Stift) ligesom ogsaa i sit Stift
at gjennemføre de mange kirkelige Forordninger, som den sidste
Del af Christian IV’s Regeringstid var saa rig paa.
Saa længe Lunds Stift stod under Danmark, viste V. den
største Underdanighed over for det danske Kongehus, og det
lønnede sig godt for ham, i det hans Embedsindtægter, der forud
vare meget gode (skjønt de vistnok formindskedes ved den
ødelæggende Krig 1644-45) ved kongl. Gunst betydelig forøgedes.
Men da de Skaanske Provinser ved Roskildefreden afstodes til
Sverige, gik han med paafaldende Hast den nye Regering til Haande,
hvad Kong Carl Gustav paa flere Maader skyndte sig med at
paaskjønne, i det han bl. a. (20. April 1658) ophøjede ham i
Adelstanden med det straalende Navn Himmelstjerna, som V. dog ikke
vides nogen Sinde at have benyttet, medens han derimod kaldte sig
Herre til Verpinge og Lundegaard, hvilke Ejendomme han havde
erhvervet. Særlig kan mærkes, at han allerede 1658 foreslog den
svenske Konge, til bedste for sine nye Undersaatter, at oprette et
Akademi i Lund og paaviste, hvorledes Midlerne dertil kunde
skaffes til Veje. Ved Siden af den Betragtning, at V., om Carl
Gustav fulgte hans Raad, sikkert vilde blive Hovedet for en
saadan Læreanstalt, har vistnok ogsaa den Tanke foresvævet ham, at
han derved kunde forebygge Skaanes Forsvenskning. Det er
nemlig kjendeligt, at saa villig V. end i det hele rettede sig efter den
svenske Konges Befalinger, vilde han dog ikke give Afkald paa
sit Modersmaal, og Haabet om at bevare det som Skaanes Kirke- og
Folkesprog har sikkert bidraget meget til, at Præsteskabet under
V.s Ledelse, paa faa Undtagelser nær, forholdsvis rolig fandt sig
i at skifte Herre. Men da det senere viste sig, at man fra svensk
Side nærede Planer om at gjøre det danske Sprog fredløst i
Skaane, saa forandredes Biskoppens Stemning kjendelig. En svær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
