- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
59

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Winterfeldt, Helmuth Otto, 1617-94, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hoffets Tjeneste. I den følgende Tid var han Kapellan eller
Andenpræst ved Mariekirken i Haderslev og prædikede Dansk,
medens Hovedpræsten, der tillige var Provst, altid prædikede
Tysk. Da den Forsamling af gejstlige, der var indkaldt til Odense
i Jan. 1537 for at gjøre Udkast til en Kirkeordning, snart forlagdes
til Haderslev og suppleredes med 7 slesvigske Reformatorer, var
W. en af disse, og hans Underskrift som «Ecclesiastes Hatherslevianus»
findes under den latinske Udgave af Ordinansen. Om
hans følgende Liv er lidet bekjendt; men det ses, at da Hovedpræsten
i Haderslev, Antonius Keyser (IX, 134), 1553 var død,
ytrede baade Lensmand Sivert Rantzau og Hertug Hans sig
nedsættende om «den gamle Kapellan« og vare ilde tilfredse med, at
han indtil videre skulde være ene om Præstegjerningen der i Byen.
Om der har været nationale Modsætninger, eller, som det antydes,
W.s Liv og Lære ikke har været tilfredsstillende, kan ikke med
Vished afgjøres. Dog har det i sin Tid næppe været uden Betydning,
at der i Aarene nærmest efter Reformationen har været en
Mand i Haderslev, som baade kunde og vilde prædike Dansk,
der jo var den menige Befolknings Sprog. – W. synes at være
død 1556.

Zwergius, Siell. Clerisie S. 439.
Ny kirkehist. Saml. IV, 244.
Kirkehist. Saml. 3. R. I, 73. 88 ff.

H. F. Rørdam.


v. Winterfeldt, Helmuth Otto, 1617-94, Gehejmeraad.
Han var Søn af Caspar v. W. til Wardow og Cobrow og Sophie
f. v. Leisten, tilbragte sin Ungdom ved Christian IV’s Hof og tog
derefter Tjeneste hos Ærkebisp Frederik af Bremen (den senere
Frederik III). Efter at have deltaget i flere Felttog vendte han
1648 tilbage til Meklenborg og blev Hofmarskal hos Hertug Gustav
Adolf af Meklenborg-Güstrow, hvilken Stilling han fratraadte før
1663. I dansk Tjeneste udnævntes han 1664 til Overskjænk og
Overstaldmester, 1667 blev han Amtmand over Frederiksborg og
Esrom Amter, fra 1672 tillige over Kronborg Amt. Han nedlagde
1678 disse Poster, men overtog Aaret efter Embedet som
Stiftsbefalingsmand over Fyn og Langeland samt Amtmand over Odense,
Dalum og St. Knuds Amter og forblev i denne Stilling til sin Død.
W. stod i høj Gunst hos Kong Frederik III og dennes Efterfølger
paa Tronen. I Juli 1670 udnævntes han til Overhofmarskal (indtil
1679), optoges Aaret efter i Friherrestanden og fik det hvide Baand.
Af Utterslevgaard paa Laaland og Sæbygaard, som han erhvervede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free