- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
68

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winther, Gert Henrik, f. 1813, Politiker og Brandforsikringsbestyrer - Winther, Hans Thøger, 1786-1851, Jurist og Forfatter - Winther, Hedevig Margrethe, f. 1844, Forfatterinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om Tscherning, Del i Foreningens Styrelse, dels udsøgte nye
Rigsdagskandidater blandt de Mænd, der i Forvejen havde arbejdet i
Foreningens Tjeneste som Kredsstyrere. Han viste sig herved som
en Mester i politisk Agitation. Ugebladet «Nørrejysk Tidende»,
som han havde tilkjøbt sig 1850, gjorde han til et Organ for
Brandforsikringernes Styrelse samtidig med, at det blev politisk
Talerør for Tscherning og hans Meningsfæller. 1862 var W. sammen
med Tscherning og L. Bjørnbak Medstifter af den jyske
Folkeforening og senere dens Formand indtil 1874.

I Løbet af 80erne mistede W. en ikke ringe Formue, som
han ved sin Virksomhed havde tjent sig, fordi han uforsigtig vilde
støtte andre Mænds uheldige Spekulationer, og han blev nu
henvist til at leve af den Pension, der tilstodes ham fra de Foreninger,
han havde grundlagt. 1889 tilstod ogsaa Rigsdagen ham en Aarpenge,
og i sin høje Alder har W. senere med stor Udholdenhed
og Nøjsomhed stræbt at afdrage den Gjæld, som hans Hjælpsomhed
havde paadraget ham. – 6. Nov. 1840 ægtede W. Johanne
Margrethe Nicoline Thomsen (f. 19. Dec. 1819), Datter af Etatsraad,
Nationalbankdirektør Jacob T. (f. 1771 d. 1836) og Nicoline Hintze
(f. 1783 d. 1859). Han døde 28. Marts 1905.

Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Dansk Rigsdagskal.
Wulff, Den danske Rigsdag.
v. Dockums Livserindr. S. 381 ff.

Emil Elberling.


Winther, Hans Thøger, 1786-1851, Jurist og Forfatter, var
født i Thisted 22. Jan. 1786, men kom 1801 til Christiania, hvor han
1806 tog den juridiske Examen («i Modersmaalet») og 1808 blev
Sagfører. 1822 etablerede han en Boghandel og oprettede 1826 et
Bogtrykkeri. Han var gift med Cathrine Marie Gundersen, Datter
af Kjøbmand Even G. i Christiania. Han døde 11. Febr. 1851.
Foruden nogle Smaaskrifter af praktisk-naturvidenskabeligt Indhold
har han udgivet flere populære juridiske Skrifter, saaledes navnlig
under Psevdonymet «Hans Holst» en «Juridisk Haandbog for den
norske Landalmue», der kom i en Mængde Oplag. Desuden udfoldede
han en flittig Virksomhed som Udgiver af populære Tidsskrifter
som «Bien» (1832-38), «Ny Hermoder» (1841-43) og
«Arkiv for Læsning» eller «Norsk Penningmagasin», til hvilke
han ogsaa leverede flere Bidrag i Poesi og Prosa.

Kraft og Lange, Norsk Forf. Lex.

H. Munch-Petersen.


Winther, Hedevig Margrethe, f. 1844, Forfatterinde, er Datter
af Præsten i Stifts-Bjærgby Adolph W. (f. 26. Sept. 1812 d. 17. Marts

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free