- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
70

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winther, Mathias, 1795-1834, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

351) fik Interesse for den unge Mand, der viste litterært Anlæg
og stilistisk Færdighed, og søgte at faa ham frem til Examen
artium, men alt strandede paa Pengemangel og W.s urolige Færd.
I hjælpeløs Tilstand vendte han snart tilbage til Odense, hvor
Hustruen nu var sygelig og arbejdsudygtig efter Barselseng, og
hvor Forholdene derfor bleve meget trange; hans eneste Indtægt
i lang Tid var et lille Honorar for en Samling Digte «Vaarkvad»
(Kbhvn. 1817). Ved Støtte fra sine trofaste Velyndere Jacobsen og
Rafn, der nu var Lieutenant i Odense, fik han dog igjen en Stilling
som Eskadronskirurg i Randers (1818) og blev kort efter forflyttet
tilbage til Odense, hvor han tillige blev Bibliothekar ved
det militære Bibliothek. Men snart bragte han sig i en skjæv
Stilling ved Stridbarhed mod sin foresatte, Oberst Høegh-Guldberg,
og end mere ved at udgive en haanende Pamflet mod et Skrift
af Provst Stockholm (XVI, 449), der stod den Guldbergske Slægt
nær. Han blev da afskediget som Bibliothekar, men kastede sig
samtidig over litterær Produktion og udgav baade Digtsamlinger
og et Skuespil, alt dog kun af ringe digterisk Værd. Han fik
ogsaa af Mæcenen Gehejmeraad J. Bülow (III, 291) det Hverv at
skrive den poetiske Text til et Pragtværk om Sanderumgaards
Have (med talrige af Clemens stukne Prospekter), og for det
betydelige Honorar herfor gjenoptog han atter (1825) de afbrudte
kirurgiske Studier i Kjøbenhavn. Men det gik ikke bedre end
tidligere; han forsømte Studierne og absorberedes bestandig mere
af skjøn litterære Skriverier og Oversættelser, mest af populær
medicinsk Litteratur. Og samtidig forelskede han sig i en
Tjenestepige, med hvem han derpaa samlevede og fik to Børn. Efter
forgjæves Forsøg paa at absolvere Examen vendte han tilbage til
sin Post, men blev bestandig mere forsømmelig i Tjenesten. Vel
samlede han sig nu til Udgivelse af to større bibliografiske Skrifter,
der have en vis solid Karakter, et «Literaturæ scientiæ rerum
naturalium in Dania, Norvegia et Holsatia usque ad annum 1829
enchiridion» (1829) og senere et «Bibliotheca Danorum medica»
(1832), men 1830 fik han ved sin Forsømmelighed Afsked som
Militærlæge. Nu kastede han sig over Publikation af Skandskrifter
mod sine formentlige Forfølgere, begyndte paa Udgivelsen af
Maanedsskrifter, først af en mere uskyldig Karakter, senere 1831-33
det plumpe, men ikke uden Virtuositet og Talent redigerede Smudsblad
«Raketten», der vakte betydelig Sensation og fandt rivende
Afsætning, saa at han paa en Gang fik gode Indtægter, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free